Gal eller genial? Han er med ret stor sandsynlighed det første. I hvert fald hans idé om, hvordan coronavirussen skulle tackles.

Red Bulls toprådgiver Helmut Marko kom op med et forslag, der med det samme blev banket under gulvbrædderne, da han fik tanken, at det kunne være smart midt i denne pause i sporten at få alle kørerne fra såvel Red Bull og Alpha Tauri smittet med virussen.

For hvis nu bare de alle sammen fik den sygdom nu, hvor de er unge og med godt helbred, kunne de blive immune over for den og ikke bekymre sig senere hen, rationaliserede den 76-årige sig frem til.

Derfor tænkte han på at få en smittebærer til at give alle kørerne, også de ret så unge, corona ved at få dem samlet i en lejr og så ellers have ét formål - at få dem gjort syge.

ax Verstappen og Alex Albon er to af dem, der skulle smittes med corona med vilje.
ax Verstappen og Alex Albon er to af dem, der skulle smittes med corona med vilje. Foto: WILLIAM WEST
Vis mere

Det skriver BBC.

»Det er et perfekt tidspunkt at få infektionen. De er stærke, unge mænd med et godt helbred. På den måde kan de være forberedte, når vi starter op igen,« sagde østrigeren ifølge BBC til tv-stationen ORF fra sit hjemland.

»Vi har fire Formel 1-kørere og otte eller 10 juniorer, og idéen var at organisere en lejr til fysisk og psykisk at overkomme denne døde periode,« forklarer Helmut Marko.

Der selvfølgelig ikke hentede opbakning til sin idé hos nogen som helst andre i Red Bull.