Lewis Hamilton er ikke kun lynhurtig i en Formel 1-racer. Han har også speederen i bund på datingmarkedet.

Den 34-årige Formel 1-verdensmester har et kærligheds-cv, der blandt andet indebærer sangerinderne Nicole Scherzinger og Rita Ora og modellen Danielle Lloyd, men lige nu er han single. Lidt endnu i hvert fald.

For rygterne er begyndt at svirre om en ny romance for den britiske Formel 1-stjerne, og denne gang skulle han være faldet for en af Justin Biebers ekskærester. Det er den 20-årige spanske model Cindy Kimberly, som du kan se meget mere til i bunden af artiklen.

Og hun er i hvert fald ikke den, der affejer rygterne.

Foto: MAXIM SHEMETOV
Vis mere

»Lige nu er vi bare venner, men jeg udelukker generelt ikke noget. Alle venskaber er åbne for kærlighed, og mit hjerte er 70 procent optaget. Det er til mine katte og min mor,« siger Cindy Kimberly til Europa Press.

Lewis Hamilton var længe i et forhold med Nicole Scherzinger, men den britiske hurtigkører er altså lige nu single. Men det er næppe det, der fylder hovedet hos Lewis Hamilton for tiden.

Han kører nemlig rundt i Aserbajdsjan, hvor der søndag er Grand Prix. Her starter Lewis Hamilton som nummer to efter kvalifikationen.

Han fører dog den samlede VM-stilling efter tre grandprixer.