Kevin Magnussen ligger nummer otte i Formel 1-stillingen i år. Men spørger man Formel 1-fansene, er Magnussen kun overgået af Lewis Hamilton og Sebastian Vettel.

Det er de to, der ligger nummer et og to i kampen om verdensmesterskabet. Og derfor er det også en ekstra flot gestus til Kevin Magnussen, at han hos det store Formel 1-medie Autosport indtager en tredjeplads, når det kommer til gennemsnittet af brugernes karakterer.

Kevin Magnussen på Monza. Vis mere

Kevin Magnussen ligger på et gennemsnit på 7.63 på en skala til 10, og det er altså mere end rigeligt til at overgå Ferraris Kimi Raikkonnen, Mercedes’ Valtteri Bottas på de to følgende pladser - samt ikke mindst teamkammerat Romain Grosjean, der hører til helt nede på 16- pladsen.

Kevin Magnussen har da også haft en rigtig flot sæson hos Haas, hvor han har scoret point i otte af hidtil 14 løb. Han er lige nu placeret bag Renaults Nico Hülkenberg i kampen om at blive Formel 1-feltets ‘best of the rest’. Atlså den bedste af de kørere, der ikke sidder hos Mercedes, Ferrari eller Red Bull-racer.

Den position har han stadig syv løb til at indtage, og han kan give den endnu et skud om en uge, når der køres Grand Prix i Singapore.