Mercedes´ 19-årige Formel 1-junior Frederik Vesti leverede en af karrierens flotteste præstationer, da han søndag vandt Formel 3-seriens hovedløb ved Østrigs Grand Prix.

Nu går jagten ind på de cirka 20 millioner kroner, der skal sikre den danske teenager et avancement til Formel 2 i 2022.

I det første af lørdagens to sprintløb stallede Vesti i starten, røg ned bagest i feltet og kæmpede sig tilbage til 13.-pladsen. Da en række biler foran ham fik forskellige straffe, startede han det andet sprintløb fra sjettepladsen, og kørte sig flot frem til andenpladsen efter David Schumacher (søn af Ralf Schumacher og nevø til Michael).

»Lørdag var svær,« indrømmede Vesti, der kører for ART Grand Prix-teamet. »Men jeg fik i det mindste kæmpet med frem til en plads på sejrsskamlen.

Med sejren på Red Bull Ring rykkede Frederik Vesti op på den samlede andenplads i Formel 2-mesterskabet.
Med sejren på Red Bull Ring rykkede Frederik Vesti op på den samlede andenplads i Formel 2-mesterskabet. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

I søndagens hovedløb startede Frederik Vesti i første række ved siden af nordmanden Dennis Hauger, og de 24 omgange på Red Bull Ring blev en knivskarp duel mellem de to skandinaver. Hauger tog føringen i starten, men efter få omgange var Vesti i front. Føringen skiftede flere gange undervejs, og mod slutningen forhindrede et par safetycar-perioder Hauger i at angribe danskeren

»Det var et spændende løb,« sagde Vesti.

»Min bil fungerede virkelig godt, og det hjalp mig til at forsvare føringen. Jeg fandt en god rytme, og det blev nok den afgørende faktor i dag.«

Med søndagens sejr tager Vesti et kæmpe spring i den samlede stilling. Inden weekenden på Red Bull Ring lå han på en skuffende ottendeplads – nu besætter han med andenpladsen.

Frederik Vesti fejrer sejren på Red Bull Ring med Dennis Hauger (t.v.) og Olli Caldwell (t.h.)
Frederik Vesti fejrer sejren på Red Bull Ring med Dennis Hauger (t.v.) og Olli Caldwell (t.h.) Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

»Jeg tænker overhovedet ikke på mesterskabet – fokus er bare på at vinde så mange løb som muligt,« siger Vesti, der med 74 point er 37 point efter den førende Hauger

Nordmanden overtog op til denne sæson Vestis plads i Formel 3´s absolutte topteam, Prema Racing. Der er også at andet link mellem de to skandinaver: Inden Vesti kom med i Mercedes´ juniorprogram ’kørte’ han i Red Bulls simulator i Formel 1-hovedkvarteret i Milton Keynes – i dag er Hauger en af de største talenter i Red Bulls talentprogram.

Vestis videre vej mod Formel 1 vil kræve store millionbeløb. I Formel 3 koster en sæson ifølge Vestis manager Dorte Riis cirka 10 millioner kroner, og 2020-21 har altså kostet omkring 20 millioner. 2019 blev tilbragt i den lavere rangerende Formel 3-serie ’Regional’ og inden da kørte Vesti to sæsoner i Formel 4. Der er altså konservativt estimeret allerede brugt 25 millioner kroner på den danske teenagers karriere, og ambitionen om en 2022-sæson i Formel 2 vil kræve yderligere næsten 20 millioner kroner.

»Vi vil ikke nøjes, men vil gå hele vejen,« siger Dorte Riis om Formel 1-drømmen til Børsen.

Dennis Hauger (t.h.) og Frederik Vesti (t.h.) besætter nu første- og andenpladsen i Formel 3-mesterskabet.
Dennis Hauger (t.h.) og Frederik Vesti (t.h.) besætter nu første- og andenpladsen i Formel 3-mesterskabet. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

»Vi skal derfor finde nogle samarbejdspartnere, der deler vores ambitioner.«