Formel 1-sæsonen 2021 fortsætter med at overraske. For 14 dage siden tog Max Verstappen (Red Bull-Honda) VM-føringen fra Lewis Hamilton (Mercedes) i Monaco – lørdag tog Charles Leclerc (Ferrari) sin anden pole position i træk med Hamilton og Verstappen på de næste pladser.

I Monaco fik Leclerc ikke glæde af sin pole position, for kort før start opdagede Ferrari-mekanikerne et problem med hans bil, der betød, at han ikke kom ud af pitten.

I Baku brød han tilbage med endnu en pole position, men den unge monegasker var langt fra tilfreds.

»Det var faktisk en halvdårlig omgang,« sagde Leclerc efter kvalifikationen.

Charles Leclerc var ikke tilfreds med den omgang, der sikrede ham pole position til Azerbaijans Grand Prix i Baku
Charles Leclerc var ikke tilfreds med den omgang, der sikrede ham pole position til Azerbaijans Grand Prix i Baku Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

»Jeg lavede små fejl i to eller tre af svingene, men det er ligegyldigt: Pole position er pole position!«

Lørdagen udviklede sig til en crashtest i Baku, hvor Verstappen ramte barrieren under formiddagstræningen, og kvalifikationen blev afbrudt flere gange efter afkørsler fra Antonio Giovinazzi (Alfa Romeo), Lance Stroll (Aston Martin-Mercedes), Daniel Ricicardo (McLaren-Mercedes) Yuki Tsunoda (Alpha Tauri-Honda) og Carlos Sainz (Ferrari).

Afbrydelserne betød, at en række kørere ikke fik gennemført deres hurtigste omgange, og det var en medvirkende årsag til at Leclerc og Hamilton begge var overraskede over, at de skal starte Aserbajdsjans Grand Prix fra første startrække.

»Det havde vi helt sikkert ikke ventet,« sagde Hamilton, der blot besatte 11.-pladsen i fredagens træning.

Max Verstappen, der fører VM, var en af mange kørere, der ramte barrieren under træning og kvalifikation i Baku.
Max Verstappen, der fører VM, var en af mange kørere, der ramte barrieren under træning og kvalifikation i Baku. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

”»et er et fantastisk resultat for Mercedes, for vi har kæmpet så meget med bilen, at man skulle tro det var løgn. De sidste to dage har vi ændret bilen utallige gange, og jeg er stolt af at alle i teamet har bevaret overblikket og en positiv tilgang.”

Mercedes´ problemer handler først og fremmest om at få dækkene op på den optimale temperatur til en enkelt kkvalifikationsomgang Over flere omgange er bilen betydeligt mere konkurrencedygtig.

”»i forstår ikke rigtig hvorfor, men jeg tror på, at vi kan udfordre Ferrari og Red Bull i løbet,”«forklarede Hamilton..

Aserbajdsjans Grand Prixc starter søndag klokken 14.00 dansk tid.