Lewis Hamilton satte med sejren i Spanien kurs mod endnu en VM-titel. Det skal ske mærkelige ting, hvis han ikke tangerer Michael Schumachers rekord med syv verdensmesterskaber allerede i år.
Inden starten i Barcelona skulle vi endnu en gang igennem den nu traditionelle antiracisme-demonstration.
Denne gang valgte 13 af kørerne at knæle, mens syv – inklusiv Kevin Magnussen – blev stående. De er lige så meget mod racisme som dem, der knælede. De valgte af forskellige grunde bare at udtrykke deres mening på en lidt anden måde, forklarer de.
Der er altså 20 kørere, som alle er mod racisme. Men fordi nogle knæler, og nogle bliver stående, efterlod antiracisme-demonstrationen også i Spanien et lettere kaotisk indtryk. Som om der mangler solidaritet blandt Formel 1-kørerne.
Det er Lewis Hamilton, der har fået racismedebatten ind i Formel 1. Jeg har flere gange hørt ham fortælle om sine første år som gokartkører, hvor han var den eneste farvede kører i paddocken. Hvor han måtte lære karate for at klare sig. Hvor hans far måtte have tre job for at få råd til Lewis' gokart.
Hamilton kan godt lide at fortælle de historier, og de er hjerteskærende. De giver en god forståelse for hans nuværende kamp mod racisme.
Det er på den baggrund fuldt forståeligt og prisværdigt, at Hamilton bruger sin berømmelse til at kæmpe mod racisme.
Man kan efter min mening ikke diskutere, om Hamiltons kamp mod racisme er vigtig. Det er den.
Men man kan diskutere, om Hamilton gør det på den rigtige måde.
Lewis Hamilton har i de forløbne uger kritiseret de kørere, der ikke knæler. Det handler om solidaritet, og det er klart, at 20 kørere, der knæler, sender et tydeligere signal end 13 kørere, der knæler, og syv, der bliver stående.
Men solidaritet virker begge veje. Når nu 19 kørere kan blive enige om at møde op til startceremonien i 'End Racism'-T-shirt – hvorfor vælger Hamilton så at komme i en 'Black Lives Matter'-T-shirt?
Når han nu ved, at netop sammenkoblingen mellem Black Lives Matter og kampen mod racisme er en af grundene til, at i hvert fald nogle af kørerne – inklusiv Magnussen – ikke knæler?
Hamilton udviser ikke selv den solidaritet, han efterlyser fra kollegerne.
Racisme blev et emne i Formel 1, da Hamilton reagerede på den brutale anholdelse af George Floyd, der døde i politiets varetægt, i Minneapolis i maj.
Hans forståelige harme udviklede sig i et langt opslag på de sociale medier til et angreb på Formel 1 i almindelighed og kollegerne i særdeleshed. »Jeg noterer, at I bare tier. Men jeg ved, hvem I er,« var beskeden til Formel 1-kollegerne.
I timerne efter Hamiltons udmelding kom de fleste andre kørere – også Magnussen – på banen med klare standpunkter mod racisme. Men det virkede på mange måder, som om Hamilton havde malet dem op i et hjørne – som om de kun reagerede, fordi Hamilton havde åbnet en vigtig debat. Det virkede kort sagt igen, som om der manglede solidaritet blandt Formel 1-kørerne.
Men var det i virkeligheden ikke Hamilton, der var usolidarisk?
Hvis han havde kontaktet kollegerne inden sit opslag, havde de jo bakket ham op. I stedet valgte han at udstille sine kolleger, der er lige så meget mod racisme, som han selv er.
Lewis Hamilton er en fantastisk racerkører, der er på vej til at slå alle sportens rekorder. Han er den optimale frontfigur for Formel 1's kamp mod racisme. Men han har ikke rigtig forstået begrebet solidaritet.
