KOMMENTAR

Singapores grandprix blev en frustrerende oplevelse for Kevin Magnussen. Han måtte igen-igen sidde over i FP1-træningen, trafik kostede ham et par afgørende tiendedele under kvalifikationen, og elektronik-problemer sendte ham ud af løbet kort før mål.

Han misforstod undervejs et par teamordrer og fik efter løbet formuleret sig uheldigt. Dén slags løser man heldigvis omgående i Haas-teamet, og teamchef Guenther Steiner fik forklaret sine kørere, hvordan tingene hang sammen. Da Grosjean, Magnussen og Steiner omkring midnat forlod paddocken på Marina Bay-banen, var der ro og harmoni i Haaslejren.

Jeg skrev i min optakt til Singapores grandprix, at Magnussen gerne skulle score både VM-point og slå sin Haas-teamkammerat, Romain Grosjean, i denne weekend. Det gik lige omvendt - det var endnu en gang Grosjean, der kørte VM-point hjem til teamet. Men endnu en gang blev det også understreget, at resultatet ikke fortæller den fulde historie i Formel 1.

Magnussen var faktisk hurtigere end franskmanden i de to frie træninger FP2 og FP3 fredag og lørdag, men marginalt efter i den langt vigtigere kvalifikation. Det skyldtes, at hans bold-ven Nico Hülkenberg kom til at spærre for ham i det sidste sving. Sektor-tiderne antydede, at Magnussen var på vej mod en hurtigere omgang end Grosjean, men hans forspring og mere til blev tabt på de sidste meter.

I løbet skiftedes Magnussen og Grosjean til at være hurtigste Haas-kører, og selv om franskmanden til slut snuppede endnu et par VM-point, var det danskeren, der med et par flotte overhalinger gjorde mest opmærksom på sig selv.

Endnu en gang var de små marginaler mod Kevin Magnussen, men dem, der skal vide det - for eksempel Haas-ledelsen og teamchefer andre steder i paddocken - er klar over, at Magnussen er lige så hurtig som Grosjean. Og der er også blevet lagt mærke til, at franskmanden havde langt flere afkørsler under træning og kvalifikation end danskeren.

Men det er tankevækkende, at både træning, kvalifikation og løb med optimal forberedelse kunne været gået bedre for Magnussen. For det er ikke optimal forberedelse, når man sidder i pitten under hele fredagens FP1, der udgør 37,5 procent af træningstiden op til et grandprix.

For 14 dage siden, i Monza, kommenterede team-ejer Gene Haas dét faktum, at mange hold i dag er tvunget til at have 'betalings-kørere' - kørere, der medbringer en større eller mindre del af teamets budget. Pengene kan tilvejebringes på flere måder: Fra kørerens personlige sponsorer (eksempel: Marcus Ericsson hos Sauber), fra hans familie (eksempel: Lance Stroll hos Williams) eller ved en aftale med teamets motorleverandør (eksempel: Esteban Ocon hos Force India).

Problematikken er relevant for Haas, for holdets motorleverandør, Ferrari, leder efter 2018-sæder til deres to juniorkørere Charles Leclerc og Antonio Giovinazzi. Leclerc ser ud til at finde 2018-arbejde hos Sauber, der så til gengæld skal betale mindre for holdets Ferrari-motor.

Jeg frygtede længe, at noget lignende kunne ske hos Haas - at en af de nuværende kørere ville blive droppet til fordel for Giovinazzi og en klækkelig rabat på motorregningen fra Maranello.

Heldigvis har Gene Haas for længst annonceret, at Magnussen og Romain Grosjean fortsætter i 2018, og i Monza slog han fast, at han ikke forstår  'forretningsplanen' bag betalingskører-konceptet.

»Det er ingen hemmelighed, at Formel 1 koster 60 millioner dollar pr. bil pr. sæson (ca. 373 mio. kr., red.) - så batter fem eller seks millioner fra en kører altså ikke meget,« lød udmeldingen.

Det er godt at høre. Men så forstår jeg bare ikke, at Gene Haas bliver ved med at lade Giovinazzi køre Magnussens bil i FP1-træningerne. Haas har ikke plads til italieneren i 2018, og han har åbenbart råd til at betale fuld pris for Ferrari-motorerne. Så giver det i mine øjne ikke mening, at Magnussen skal sidde over i yderligere tre (og Romain Grosjean i én) FP1-træninger i resten af sæsonen.