Mange har måske overvejet at få en lille efternøler, når børnene bliver voksne og flytter hjemmefra.

Men de færreste vælger trods alt at få en lille ny, når den ældste er fyldt 65.

Det er ikke desto mindre realiteten for den tidligere Formel 1-chef Bernie Ecclestone.

Således er 94-årige Ecclestones yngste barn fem år gammel, imens den ældste er 70.

Til The Telegraph fortæller han, at han har et særligt håb for forholdet til sit barn.

»Jeg håber, at han ikke ser på mig som 'den gamle mand,« siger han, og fortsætter:

»Jeg forsøger at være på den måde, han vil have mig til at være.«

Ecclestone grundlagde Formel 1 Group i 1987, og var hovedejer af organisationen, til han solgte rettighederne i 2017.