Formel 1-bossen Chase Carey er begejstret for København.

Og ikke mindst tanken om at kunne gennemføre et Formel 1-løb i den danske hovedstad.

Det har han onsdag givet udtryk for under sit besøg i Danmark, hvor han med egne øjne har kigget nærmere på den asfalt, de gader, der eventuelt skal huse et dansk grandprix.

»Vi er meget spændte på at udforske muligheden for et løb her i Danmark. Vi har talt meget om vigtige om at køre på ikoniske steder, og det synes jeg København repræsenterer. Det er et fantastisk sted, som kan promovere Formel 1 og også Danmark og København,« lyder det fra Chase Carey til BT.

Han har onsdag også fået fremvist Børsen, hvor han vil få hovedkvarter, hvis planerne om et Formel 1-løb i København bliver til virkelighed. Amerikaneren har også været til frokost hos erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sammen med initiativtagerne til den danske Formel 1-drøm, Helge Sander og Lars Seier Christensen.

Og planerne lever i bedste velgående, fastslår Formel 1-bossen.

»Vi vil meget gerne fortsætte med at gå frem i vores samtaler om denne her mulighed, hvor vi sammen kan lave noget meget specielt for vores fans her og rundt i verden,« siger Chase Carey:

Chase Carey her sammen med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Chase Carey her sammen med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg vil ikke sige noget om hvor tæt vi er på og vi har interesse fra mange steder i verden. Men København er en særlig by og det her en mulighed for at nå frem til noget og gøre det her en win-win for alle.«

Initiativtagerne arbejder på at få Formel 1 til København fra 2020.

Her er ruten, som Formel 1-racerne skal køre rundt på i centrum af København.