Han har fået en sidste advarsel om, at det ikke må ske igen.

Lige nu koster Mick Schumacher Haas-teamet adskillige millioner af kroner. Senest sendte tyskeren Haas-raceren i barrieren i Monaco, så bilen blev delt i to, og stumperne fløj rundt. Uheldet kom efter, at Mick Schumacher også havde totalskadet F1-raceren i kvalifikationen i Saudi-Arabien.

Det har fået Haas-chefen Guenther Steiner til at snakke med hårde ord mod hans 23-årige kører forud for søndagens løb i Baku i Aserbajdsjan.

»Det er bare ikke muligt, at det kan fortsætte sådan her. Og det ved han godt. Han crasher også ind i en mur på et tidspunkt. Det er heller ikke sundt,« siger Guenther Steiner ifølge ESPN og fortsætter:

Foto: CHRISTIAN BRUNA
Vis mere

»Vi skal også have os en seriøs samtale, fordi vi på et tidspunkt løber tør for dele, vi kan ikke blive ved med at lave dem. Og igen, så mange penge, som du kaster efter dem, kan du ikke fysisk blive ved at komme med. Vi skal sørge for, at der ikke sker noget her.«

Efter hændelserne ved løbet i Monaco kunne Mick Schumacher heldigvis gå fra ulykken uden alvorlige personlige skader, men efterlod noget af et oprydningsarbejde og et rødt flag, der betød, at løbet var stoppet i længere tid efter tyskerens voldsomme uheld.

Samtidig mangler Schumacher stadig at score blot et enkelt point i hele 28 starter for Haas.

I modsætning til det har hans danske holdkammerat Kevin Magnussen hentet 15 point i denne sæson, efter sin tilbagevenden til Haas-teamet.