Bundeniveauet skal op. Det er nøglen til fremgang for Haas.

Sådan lyder det fra den danske Formel 1-kører inden årets sidste grandprix i Abu Dhabi, der finder sted i den kommende weekend. Her gør han en tidlig status efter sin første sæson på holdet.

»Det har været en sæson med op- og nedture. Præstationerne har i nogle løb været ret gode, og i andre løb har de været ret dårlige. Næste år skal vi finde mere stabilitet,« siger Kevin Magnussen til Motorsport.com.

»Vi skal ikke nødevendigvis fokusere på vores toppræstationer, for de ligger ret højt, vi skal hæve bundniveauet, så vi ikke får de forfærdelige weekender.«

Det er altså danskerens første sæson hos det amerikanske hold, der kun er tæt på at færdiggøre sæson to i Formel 1.

Kevin Magnussen sætter fingrene på et par punkter, hvor der er plads til forbedringer hos det stadig relativt nye Haas-hold.

»Jeg tror ikke, at den generelle forståelse af bilen nok ikke er stærk nok. Og dækkene... Vi har ikke nogen specifik dæk-specialist. Vi har folk på holdet med stor erfaring, mens deres ekspertise er ikke dæk,« siger Kevin Magnussen.

At Haas er et lille team ser han dog på nogle punkter som en fordel. Ikke mindst sammenlignet med de fabrikshold - og mastodonter, McLaren og Renault, hvor han tidligere har været.

»Der er meget synergi i, at alle arbejder sammen. I modsætning til andre hold, hvor de forskellige afdelinger vokser sig meget store, og derfor kan de nogle gange have svært ved at blive enige, siger Kevin Magnussen:

»Det kan være en udfordring, når man har så stort et hold.«

Årets sidste løbsweekend står for døren. Du kan selvfølgelig følge træning (i dag  fra kl. 10), kvalifikation og grandprix live her på BT.dk. Her bliver der også rig mulighed for at chatte med BTs Formel 1-korrespondent, Peter Nygaard.