Danone tilbagekalder yoghurten OIKOS Stracciatella, der er blevet solgt i Netto.

Det sker, fordi produktet ikke har dansk sprog på indpakningen, mens yoghurten også indeholder mælk, selvom det ikke fremgår af indholdsfortegnelsen. Det skriver Danano Danmark i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om yoghurten, der har 'bedst før'-datoen 30. december 2018. Alle øvrige produkter fejler intet, skriver mejerivirksomheden.

Firmaet advarer mod at spise produktet, hvis man har mælkeprotein-allergi.

Foto: Danone Danmark
Vis mere

Man er velkommen til at kontakte Danones Forbrugerkontakt for refundering og eventuelle spørgsmål. Det kan ske på følgende e-mail: forbrugerkontakt@danone.com.

Danone er verdens tredjestørste mejerivirksomhed, som også står bag drikkeyoghurten Actimel og børneyoghurten Danonino.

Produkt:

OIKOS Stracciatella yoghurt, pakning med 2 x 125g.
'Bedst før'-dato: 30.12.2018.
EAN-nummer: 9035000004407.
Oplysninger om partiet: 'Bedst før'-dato 30.12.2018.