Hvis du har købt en særlig yoghurt i en specialbutik for nylig, kan det være, du skal tage et kig på produktet igen.
Fødevarestyrelsen oplyser nemlig, at en særlig yoghurt af mærket Gazi kaldes tilbage.
Det skyldes, at holdbarhedsdatoen er forkert.
»Produktet er mærket med en forkert bedst før dato (15-07-2023).«
»Der kan derfor være risiko for vækst af mikroorganismer, før den angivne holdbarhedsdato er nået. Fødevarestyrelsen kender ikke den korrekte holdbarhedsdato,« lyder det fra Fødevarestyrelsen.
Yoghurten med 3,5 procent fedt er solgt i specialbutikker i hele landet.
Det er virksomheden Unifood Import A/S, der står bag tilbagekaldelsen.
Du skal enten smide yoghurten ud – eller returnere produktet til butikken, hvor du har købt det.
Del:
