Boligejere med et F5-lån kan se frem til et kæmpe rentechok til nytår.

Det fremgår af tal fra Realkredit Danmark.

Ved renteauktionen for fem år siden fik F5-lånet fastsat en rente på 0,22 pct.

Nu skal de have en ny rente per 1. januar, som bliver afgjort ved rentetilpasningsauktion mellem den 21. og 25. november.

Her forventer man, at renten vil lande mellem 3,45-3,75 pct. for F5-lånet, som hos Realkredit Danmark hedder FlexLån.

Det svarer til mellem en 15 og 17-dobling af renten fra, hvor den er nu – alt efter hvor i intervallet, renten lander.

Læs også: 250.000 danskere står foran rentechok til nytår

Det er den kraftigste stigning i renten for låntagerne i auktionernes levetid, forklarer Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom for Realkredit Danmark.

F5-lånet har været en af de mest populære boliglån længe. Det skyldes, at boligejere med det lån fik en vis sikring og en meget lav rente.

Også både F1-lånene og F3-lånene kan se frem til ny rente ved den kommende rentetilpasningsauktion, og også for dem venter et rentechok til nytår. Begge lånene går fra en rente lige under minus til nu at få en rente omkring de 3 pct.

Læs også: Økonom: Rentechok til nytår vil få direkte effekt på forbruget i Danmark

Læs også: En udvikling på boligmarkedet vækker opsigt: 'Det er bekymrende'