Huset er fuld af børnebørn her i påsken. 66-årige Carsten Lyngs fra Thisted og hans hustru nyder, at de kan bruge tid sammen med dem. Både i helligdagene og i hverdagene.

For en god pensionsopsparing betyder nemlig, at Carsten Lyngs har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet et lille års tid før den officielle folkepensionsalder, som han rammer 25. april, hvor han fylder 67 år.

»Det er rart at have det økonomiske overskud i kraft af egen opsparing og pensionsopsparing,« siger han.

Carsten Lyngs, som er tidligere advokat, er langt fra alene om at have polstret sig økonomisk til sit otium.

På ganske få år er danske pensionisters formuer vokset ganske betragteligt. For eksempel havde de 75-79-årige folkepensionister i 2015 en gennemsnitlig pensionsopsparing på 509.407 kroner.

Bare seks år senere – i 2021 – havde de 75-79 årige mere end fordoblet deres pensionsformue til hele 1.031.252 kroner, viser tal som pensionsselskabet Velliv har udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

»Det er en ret vild udvikling. Tallene bekræfter billedet af en ressourcestærk ældregeneration, der arbejder længere og længere, og som derfor også opbygger en betydelig pensionsformue ved både at spare op og udskyde pensionsudbetalingerne i længere tid.«

»På den måde rækker pensionen også længere end tidligere,« siger rådgivningsekspert Jens Christian Nielsen fra Velliv.

Mange pensionister har polstret økonomien til et langt og rigt otium.
Mange pensionister har polstret økonomien til et langt og rigt otium. Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Vis mere

Han påpeger, at danskerne har opbygget en ganske fornuftig pensionsøkonomi, og at den udvikling vil fortsætte i de kommende år.

»Jeg er slet ikke nervøs på danskernes vegne på trods af de negative afkast, som vi så i 2022. Danskerne er langt bedre stillet i dag, end tilfældet var før finanskrisen, hvor vi slet ikke havde samme robuste pensionsopsparinger,« siger Jens Christian Nielsen.

De generationer, der går på pension i disse år, har en noget stærkere pensionsøkonomi end tidligere generationer. Det skyldes primært, at arbejdsmarkedspensionerne først blev udbredt fra begyndelsen af 1990erne.

»Vi begynder at se, at arbejdsmarkedspensionsordningerne så småt slår fuldt igennem og med yderligere flere års opsparing, fordi vi bliver længere på arbejdsmarkedet, er det noget, der batter og gør pensionisterne mere velstillede end tidligere,« siger Jens Christian Nielsen og tilføjer, at pensionsopsparere også har været begunstiget af høje afkast de seneste ti år.

Carsten Lyngs har gjort som enhver pensionsrådgiver ville anbefale: Han har sparet op på en tiårig ratepension, en livrente, en kapitalpension og i frie midler, så han både får faste månedlige udbetalinger og har en buffer i rede penge.

Det giver mulighed for at leve et otium, hvor der både er tid og penge til at besøge de tre sønner, som bor i København, Oxford og Hinnerup.

»Vi var fire dage i Oxford her i marts. Det er noget af en udskrivning at bo på hotel i Oxford,« siger Carsten Lyngs.

Indtil videre lever han af sin livrente og egen opsparing, og til maj vil han så også få folkepension.

Først når de frie midler er brugt op, sætter han udbetalingen af ratepensionen i gang. Til den tid skulle kroppen gerne være helt oppe i gear igen oven på en brækket hofte i august 2021.

»Helbredet er jo helt afgørende for, om man kan udfolde de planer, man har for pensionisttilværelsen. Jeg løb et par gange om ugen, inden det her uheld med hoften. Det har jeg prøvet at genoptage, men det var lidt for tidligt. Så nu går jeg lidt mere roligt til værks. Men målet er da, at jeg gerne skulle komme til at løbe igen,« siger Carsten Lyngs.

Når børnebørnene er blevet afleveret fredag, skal resten af påsken nydes i familiens sommerhus i Agger.