De vil falde som perler på en snor, prisstigningerne. 

År efter år vil huspriserne stige frem mod 2030, og ejerne af et gennemsnitligt parcelhus vil de næste fem år få foret friværdien ganske betragteligt.

Sådan ser virkeligheden i hvert fald ud, hvis man spørger de økonomiske vismænd, der tirsdag middag har offentliggjort deres nye prognose for dansk økonomi.

Vismændene forventer, at huspriserne i gennemsnit vil stige 4,4 procent i år og med yderligere 3,5 procent næste år og 3,8 procent i 2027 for derefter at sætte turbo på med prisstigninger på gennemsnitligt 4,3 procent om året fra 2028-2030.

Det vil sende prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter op fra en pris på 2.390.000 kroner ved udgangen af 2024 til hele 3.042.000 kroner i 2030, viser beregninger, som Nordea Kredit har foretaget for B.T.

I perioden 2025-2030 vil en ganske almindelig husejer altså kunne se sin friværdi vokse med bundsolide 652.000 kroner svarende til over 100.000 skattefri kroner om året i gennemsnit.

»Mange husejere er blevet millionærer på at eje deres bolig, og i de kommende år ser det ud til, at boligejernes formue kommer til at vokse yderligere. Det er fedt for de begunstigede boligejere, men knap så opløftende for de familier, der af den ene eller anden grund står uden for boligmarkedet og ikke har mulighed for at træde ind,« lyder fra Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.

Man skal bide mærke i, at der er tale om gennemsnitstal. De seneste 15-20 år er huspriserne i og omkring København samt andre attraktive boligområder spurtet fra boligmarkedet i især de dele af Danmark, der er præget af fraflytning, skolelukninger og butiksdød.

På Lolland kostede et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter ifølge Boligsidens Markedsindeks 729.000 kroner ved udgangen af 2024. Hvis man antager, at huset på Lolland stiger i takt med den gennemsnitlige markedsudvikling, vil det i 2030 være steget til 928.000 kroner svarende til en samlet prisstigning på 199.000 kroner i perioden 2025-2030.

Men fortsætter de seneste mange års tendens på boligmarkedet, er det imidlertid meget usandsynligt, at husene på Lolland vil kunne følge med den gennemsnitlige prisudvikling på huse i Danmark. Ejeren af en gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter på Lolland skal altså efter alt at dømme skyde en hvid pind efter en friværdistigning, der bare nærmer sig 199.000 kroner frem mod 2030.

Helt omvendt ser det ud for husejerne i hovedstaden, hvor huspriserne er stukket af fra resten af landet.

Alene i år - fra januar til og med september - er huspriserne i Københavns Kommune steget med over 10 procent, og én gennemsnitlig kvadratmeter hus koster nu 60.180 kroner i hovedstaden. 

Antager man, at huspriserne i hovedstadskommunen står stille i resten af 2025 og derefter blot følger den gennemsnitlige prisstigningstakt i vismændenes prognose i årene 2026-2030, vil et gennemsnitlig hus på 140 kvadratmeter i København stige fra en pris på 7.615.000 kroner ved udgangen af 2024 til 10.270.000 kroner i 2030.

Det svarer til en stigning i friværdien på hele 2.655.000 kroner på seks år eller 36.875 kroner skattefrit om måneden.

De forventede prisstigninger er ifølge vismandsrapporten drevet af høj efterspørgsel på boliger, en stort set uændret høj beskæftigelse frem mod 2030, en lav og stabil inflation på eller under to procent og stigende reallønninger, mens en svagt stigende rente på 30-årige danske realkreditlån frem mod 2030 vil trække en smule den anden vej.

Nordea deler i store træk vismændenes syn på prisudviklingen.

»Faktisk tror vi på endnu større stigning end vismændene i både 2025 og 2026, mens vismændene ser lidt mere optimistisk på 2027. I Nordea forventer vi, at huspriserne stiger med 5,5 procent i 2025 og med yderligere 4,0 procent i 2026 og 3,5 procent i 2027, mens vismændene spår en stigning på henholdsvis 4,4 procent, 3,5 procent og 3,8 procent,« bemærker Lise Nytoft Bergmann.