Fødevareprisernes himmelflugt har nu nået så voldsomt et niveau, at regeringen er nødt til at sætte ind for at mindske presset på danskernes privatøkonomi.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, som appellerer til, at regeringen ser nærmere på momssatsen for at stoppe fødevareprisernes himmelflugt.
Forslaget kommer, efter B.T. i en artikel mandag redegjorde for, hvordan en pakke med 500 gram hakket oksekød på bare fire måneder er steget med 15 kroner i landets supermarkeder – en stigning, der svarer til 43 procent.
Og det er blot ét af mange eksempler på hverdagsvarer, som på få måneder er steget markant i pris midt i den højeste inflation i 39 år.
»Prisstigningerne er så voldsomme, at rigtig mange danskere er kommet i klemme – pensionister, lavtlønnede og folk på overførselsindkomst eksempelvis,« siger René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti.
»I har selv vist det her eksempel med hakkekød. Prisstigninger på 40 procent er noget, alle kan mærke.«
Han har bedt regeringen redegøre for, hvor meget statens momsindtægter stiger som følge af de stigende fødevarepriser.
Når de udregninger er foretaget, mener René Christensen, at regeringen står med svaret på, hvor meget momsen skal sænkes.
»Vi kan ikke kompensere for, at oksekød stiger i pris. Men moms er en procentsats (25 procent, red.). Vi skal nedsætte momsen, så staten ikke har en øget indtægt på de her prisstigninger,« siger René Christensen:
»Hvis prisstigningerne har givet en øget indtjening på X procent, bør vi nedsætte momsen resten af 2022 med X procent.«
Det er dog ikke et forslag, man skal gøre sig de store forhåbninger om at få realiseret.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) er ikke begejstret.
'Vi ser med stor alvor på prisernes udvikling, der rammer rigtig mange mennesker hårdt på deres økonomi. Derfor drøfter vi lige nu med Folketingets partier, hvordan konsekvenserne af de stigende priser kan håndteres bedst,' lyder det fra skatteminister Jeppe Bruus (S), i en skriftlig kommentar til B.T.:
'Jeg tror ikke på en generel momsnedsættelse, som DF foreslår. Det hænger ikke sammen økonomisk og er ikke målrettet nok i forhold til dem, der har mest brug for hjælp.'
I en opfølgende kommentar fra Skatteministeriet lyder det også, at man slet ikke regner med, at de stigende priser kommer til at bidrage med ekstra momsindtægter til statskassen.
Skatteministeriet erkender, at stigende priser på eksempelvis fødevarer betyder, at momsindtægterne fra fødevarer stiger.
Men samtidig mener Skatteministeriet, at i takt med at danskernes indkomster udhules af inflation, så vil forbrugerne bruge færre penge på andre ting, hvilket vil give færre momsindtægterfra de goder, danskerne holder op med at bruge penge på.
Den udvikling vil 'neutralisere virkningen på momsindtægterne', lyder det.
De konkrete beregninger, DF har bedt om, er dog ikke inkluderet i svaret.
