I starten af året talte jeg med direktøren for Dansk Energi, Lars Aagaard, om de voldsomme prisstigninger på el og gas.

Vi kunne hurtigt blive enige om, at det var hård kost for forbrugerne med både femdoblinger i elprisen og tidoblinger i gasprisen. Og så sagde han noget, der virkede lidt underligt i situationen, men som jeg har tænkt meget over siden.

Han anførte, at der også var en positiv konsekvens af de her vilde prisstigninger: De høje priser ville motivere danskerne til at forholde sig aktivt til deres energiforbrug.

Og han fik ret. Der gik ikke længe, før sociale medier flød over med danskere, der delte tip til at spare på energien og tænde vaskemaskinen om natten og alverdens andre ting, der både kunne spare energi og tage toppen af de store ekstraregninger.

Over natten var mange danske husstande eksperter i energiforbrug.

Siden er situationen for de danske forbrugere gået ned ad bakke. Vi lever lige nu i en absurd skrue af elendige nyheder.

Torsdag landede de højeste inflationstal i Danmark i 33 år på 4,8 procent.

En familie skal i dag bruge 22.000 kroner mere om året for at leve, end den skulle for et år siden. Og det bliver værre de kommende måneder.

Krigen i Ukraine har ført til en decideret eksplosion i diesel- og benzinpriserne, alverdens råvarepriser er på himmelflugt, og man kan blive ved.

Tag inflationstallene på fødevarer i februar: 5,7 procent.

Det er voldsomt for en branche, som i perioder har ført så hård priskrig, at prisudviklingen har været i minus. Nu blæser priserne i vejret.

Men så er det, at vi kan vende tilbage til Lars Aagaards fine pointe om, at de stigende energipriser motiverer os til at se kritisk på vores forbrug.

Ja, det er hårdt. Det her kommer til at presse mange danskere i bund.

Men der er måske den positive konsekvens, at de her prisstigninger kommer til at motivere rigtig mange husstande til at se på privatøkonomien med kritiske briller.

Overflødige abonnementer ryger i svinget.

Køreture til det lokale supermarked bliver måske forvandlet til spadsereture eller cykelture i stedet.

Impulskøb forsvinder måske, og det kan være, at flere begynder at planlægge dagligvareindkøb og måske ligefrem forsøger at få varerne billigere.

Det kan måske motivere nogen til at lægge et budget og gå mere systematisk til værks.

Og hvad med tv-pakken? Forsikringerne? Kan det fås billigere?

Måske er det tid til at se på teleabonnementet og bredbåndsabonnementet også?

I mange husstande er livremmen allerede strammet så meget, at den ikke kan strammes mere. Der vil de her prisstigninger ramme hårdt.

Men der er også mange husstande, som vil have mulighed for at skære store lunser af udgifterne.

Og hvis det her fører til en situation, hvor du er blevet motiveret til at have et langt bedre indblik i dine udgifter og måske endda har saneret privatøkonomien, kan du pludselig finde det gamle, støvede ordsprog frem:

»Intet er så galt, at det ikke er godt for noget.«