Det nye år 2024 startede ikke lige frem med et brag på aktiemarkedet.

Men det burde blive en del bedre senere på året, ifølge tendenser for hvordan et valgår normalt påvirker aktiemarkedet, lyder det fra Mark Newton, der er analytiker hos researchfirmaet Fundstrat.

Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Insider. 

Der er selvfølgelig tale om det amerikanske præsidentvalg, der løber af stablen i november i år.

Og i et sådan et valgår, som vi befinder os i nu, har aktiemarkedet en tendens til at følge et særligt mønster.

Ifølge Mark Newton har valgår en tendens til at starte med et hårdt første kvartal.

»De mest lovende tidspunkt for investorer i 2024 baseret på sæson tendenser alene, ville være fra marts til august og så fra november indtil slutningen af året,« skriver han i et notat. 

»Dette års største korrektion kunne meget vel ske i februar og marts på et hop i renterne sammen med perioden fra august til november,« tilføjer han.

Læs også: Økonom: 'Investorerne gør klogt i at holde øje med Trump'

Selvom der i et valgår ofte bliver sendt en masse usikkerhed ind i markedet, så har andre også noteret, at disse år har en særlig tendens til at være gode for aktier.

Data fra storbanken Bank of America viser, at det amerikanske eliteindeks, S&P 500 plejer at klare sig rimelig godt i et valgår, men stigningerne materaliserer sig først i anden halvdel af året i form ad en efter-valget aktiefest. 

Den stærkeste måned på året er ofte august, lyder det analytikere fra storbanken, mens december normalt er måneden med største chance for gevinster.

Altså at august ifølge tendenserne kommer til byde på det største samlede afkast, mens december kommer til at byde på flest dage i grønt. 

Dog kan valget i 2024 vise sig at være unikt i forhold til deres indflydelse på de finansielle markeder. 

En strateg fra investeringsbanken Lazard kaldte dette års valg for et potentielt »vandskeløjeblik,« der kunne have en enorm indflydelse på den globale økonomi og aktiemarkedet.

Læs også: Optimismen spreder sig blandt de danske topchefer

Læs også: C25-akties kursmål løftes af svensk storbank