Du skal være opmærksom, hvis du køber dine vante og måske allergivenlige plejeprodukter andre steder, end du plejer. De kan nemlig inde holde forskellige, giftige kemikalier - hvis de er solgt i et andet land.

En nyt studie lavet af det norske Forbrugerrådet NBT viser nemlig, at der er fundet forskellige og uønskede kemiske stoffer i velkendte og populære kosmetik- og plejeprodukter på tværs af regioner og lande.

Ifølge norske Dagbladet er der tale om 39 forskellige produkter, som er fundet i 176 forskellige versioner. Så selvom indholdsfortegnelsen viste identiske produkter, var ingredienserne i blandt andet cremer, tandpasta, mascaraer og shampoo forskellige.

Der var blandt andet tale om verdens mest solgte creme, Nivea, der blev fundet i 21 versioner med forskelligt indholdsforhold mellem ingredienserne, men også i otte versioner, hvor indholdet var helt forskelligt.

32 af de 176 produkter blev fundet i norske butikker, og af dem er det kun tre, der ikke indeholder problematiske kemikalier.

Faktisk blev der fundet hele 63 uønskede kemiske stoffer, hvoraf 22 mistænkes for at være hormonforstyrrende.

De allergifremkaldende konserveringsmidler som MI og MCI, der kan fremkalde allergi for resten af livet, blev også fundet i flere produkter.

Ifølge Kent Hart, der er fagchef for biologi og kemi og det norske Astma- og Allergiforbundet (NAAF), skyldes det lokale og regionale love.