Foråret har efterhånden rigtig fået tag i det ganske danske land, og med de lunere temperaturer ledes tankerne hen på ferie, grill og lange dage i solen.

De perfekte rammer for den slags er for mange danskere et af de sommerhuse, der ligger rundt om i landet.

Det er dog ikke alle forundt at have råd til den ekstra bolig, men faktisk er der også sommerhuse til salg for forholdsvis beskedne beløb.

De fem billigste sommerhuse, der netop nu er udbudt til salg, koster nemlig alle under 200.000 kroner. Det skriver Boliga.

Her er landets billigste sommerhuse:

Søvej 17, Almind
Søvej 17, Almind
Vis mere

Søvej 17, Almind

Listens billigste sommerhus koster omtrent det samme som en lille bil. Huset er en fiskehytte, der ligger på en lejet naturgrund ved Nørresø udenfor Kolding. Huset er på 42 kvadratmeter, der koster omkring 2.850 kroner stykket.

Pris: 120.000 kroner

Se sommerhuset her.

Ingeborgsvej 12, Kaldred
Ingeborgsvej 12, Kaldred
Vis mere

Ingeborgsvej 12, Kaldred

Det næste hus på listen er fra 1966 og rummer 33 kvadratmeter. Huset ligger i et sommerhusområde tæt på Saltbæk Vig i Nordvestsjælland og bliver af mægleren beskrevet som et 'rigtigt håndværkertilbud'. Kvadratmeterprisen ligger på 3.500 kroner. Det oplyser Boliga.

Pris: 175.000 kroner

Se sommerhuset her.

Rødvej 11, Maribo
Rødvej 11, Maribo
Vis mere

Rødvej 11, Maribo

På Lolland finder vi det næste sommerhus – et stråtækket et af slagsen – fra 1870. Med sine 63 kvadratmeter er det listens største, og så ligger det med kig til Maribosøerne. Det skal koste en køber lige præcis 3.000 kroner pr. kvadratmeter.

Pris: 189.000 kroner

Se sommerhuset her.

Egevej 4, Broager
Egevej 4, Broager
Vis mere

Egevej 4, Broager

Næste sommerhus finder vi i Sønderjylland, ikke langt fra Dybøl Mølle, på en lejet grund tæt på vandet, hvor man kan bade hele sommeren. Det grå træhus er på 26 kvadratmeter og er bygget i 1962. Kvadratmeterprisen ligger på 7.500 kroner.

Pris: 195.000 kroner

Se sommerhuset her.

Hvidtjørnevej 3, Dannemare
Hvidtjørnevej 3, Dannemare
Vis mere

Hvidtjørnevej 3, Dannemare

Endnu et sommerhus på Lolland – denne gang blot 100 meter fra Østersøen i det populære ferieområde Dannemare. Det lille gule hus er fra 1958 og spreder sig over 30 kvadratmeter, der hver især koster 6.500 kroner. Det oplyser Boliga.

Pris: 195.000 kroner

Se sommerhuset her.

Munkelukket 4, Frølunde Fed
Munkelukket 4, Frølunde Fed
Vis mere

Munkelukket 4, Frølunde Fed

Listens sidste sommerhus ligger også tæt på vand. Denne gang er det dog Musholm Bugt ved Storebælt. Det røde hus på 42 kvadratmeter befinder sig på en andelsgrund i et sommerhusområde, er opført i 1970, og så koster det lige omkring 4.700 kroner pr. kvadratmeter.

Pris: 199.000 kroner

Se sommerhuset her.