Restaurantkæden LêLê har i den seneste måneds tid været vidt og bredt omkring i mediernes spalter i historier af den absolut kedelige slags.

Selv har stifteren - kendiskokken Anh Lê - været hermetisk lukket om de efterhånden talrige møgsager, der har plaget virksomheden. Fredag åbnede hun dog op for Politiken.

I et langt interview med dagbladet fortæller kogebogsforfatteren og tv-kokken om det tumultariske forløb, om håbet og drømmen om at starte et tilbud til madglade københavnere, de ikke vidste de havde brug for.

Udadtil lignede LêLê et hit. Med mange spisesteder er den vietnamesiske kæde et kendt varemærke hos mange i det københavnske.

Men en god forretning har det aldrig været, og pengene har restaurantens 17-årige levetid altid haft svært ved at slå til.

Anh Lê fortæller, at forretningens levedygtighed blev forsikret ved hende og hendes søskendes hårde arbejde.

I dag føler hun sig imidlertid uretfærdigt behandlet af en presse, der kunne lugte blod, efter virksomheden i oktober drejede nøglen om.

For LêLê gik konkurs og lavede det, der hedder en virksomhedsoverdragelse, som betyder, at det gamle selskab gik konkurs, mens aktiviteterne blev ført videre i et nyopstartet.

Den beslutning rejste skepsis, da firmaets gæld til de mange kreditorer tilsyneladende blev parkeret.

Det fik blandt andre. den kendte stifter af Mikkeler-bryggeriet, Mikkel Borg Bjergsø, til skarpt at kritisere LêLê, efter firmaets administrerende direktør, Dan Bång, til B.T. havde omtalt det som »en positiv historie« for kæden.

Efter historien kunne B.T. afsløre, at medarbejdere i virksomheden havde arbejdet 200, 300 og op mod 400 timer om måneden, hvilket tilsyneladende er i strid med forskellige arbejdstidsregler.

Det fik John Ekebjærg-Jakobsen, der er formand for 3F København til at kalde det 'social dumping af allerværste grad'.

Den del nævner Anh Lê ikke noget om i interviewet med Politiken. Men derimod en anden historie fra B.T., som handler om, at hun og en øvrig del af ejerkredsen har været i besiddelse af 'ejerkort', der har tilladt dem at spise og drikke på virksomhedens regning gratis.

Spurgt ind det det, svarer hun til Politiken:

»Der er ikke tale om ejerkort, men et lovpligtigt registreringskort, hvor alle transaktioner bliver registreret og senere bliver fordelt i forbindelse med arrangementer, hvor vi selv var værter. I restaurationsbranchen afholder man forskellige events, for eksempel forskellige former for charity, foredrag eller talks. De blev også brugt til interne møder og eksternt til møder med forretningsforbindelser«.

Samme forklaring har B.T. fået på mail, men det blev aldrig muligt for B.T. at få svar på, hvordan et registreringskort flugter med kontooversigter, der viser, at der næsten dagligt i en toårig periode er trukket beløb fra kontoen.