Du kender det helt sikkert godt: Salaten er blevet snittet til aftensmaden, og nu står du med et kvart salathoved. Hvad gør du?
Ind i køleskabet. Måske i en lille luk-selv-plast-pose. Her ligger salatresten så i nogle dage og bliver trist og halvgul i kanten.
Inden du kyler dem i skraldespanden, så bør du overveje fryseren, mener Signe D. Frese, som er kommerciel CSR-chef i Coop.
»Vi tænker ikke over det i det daglige. Men mange af de smårester, som ofte ryger ud, dem kan man putte i fryseren. Og der kan de uden problemer ligge i månedsvis,« siger hun.
Over de sidste par år er der kommet øget fokus på madspild. Og ikke uden grund. For alene i Danmark smider vi årligt op mod trekvart million ton fødevarer ud.
Og det begynder i det små, hjemme ved køkkenbordet. For eksempel med resterne af salathovedet på spækbrættet, eller den lille håndfuld broccoli-bidder eller gulerødder, som ikke er blevet spist til aftensmad.
Instinktet siger - ud. Men faktisk kan det hele snildt puttes i fryseren i små plastposer og gøre gavn i en gryderet flere måneder senere, siger Signe D. Frese.
»Mange har måske også prøvet at købe en halv liter piskefløde. Så får man kun brugt det halve, og så står resten og bliver sur i køleskabet. Den kan sagtens fryses ned. Det samme kan helt almindelig mælk.«
Men hvad gør vi med vores frugt og grønt, før vi er nået til det punkt, hvor det hedder affald eller kummefryseren?
Det er faktisk ikke så simpelt, påpeger lektor Merete Edelenbos fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.
Som udgangspunkt har alle fødevarer bedst af at komme på køl, hvis det handler om at forlænge holdbarheden. Det gælder dog ikke umodne produkter som for eksempel blomme, nektarin, fersken, tomater og avocadoer.
»De skal først modne på køkkenbordet, før man putter dem i køleskabet,« siger Merete Edelenbos.
Mange begår den fejl at putte bananer i køleskabet. Men faktisk har bananer det bedst udenfor.
»Bananer bør aldrig komme på køl. De får deciderede kuldeskader,« siger Merete Edelenbos.
Lige omvendt er det med krydderurter som persille, dild, timian og rosmarin, siger hun.
Dem holder de fleste af os langt væk fra køleskabet, men her bør vi udfordre vanerne.
»For med mindre de er i potter og får godt med lys og vandes, så holder de sig faktisk bedst i køleskabet,« påpeger Merete Edelenbos.
Trick og tips:
- Pak grønt ind i plastikposer derhjemme - så holder den længst. Eller lad være med at tage den ud af supermarkedets emballage.
- Grøntsager og salat, der mistet deres sprødhed, kan kvikkes op, hvis de sættes i vand i et stykke tid.
- Grøntsager som rodfrugter, kål og bladgrøntsager opbevares bedst i køleskabet, hvorimod "frugtagtige" grøntsager som agurk, avocado, aubergine, squash og tomater klarer sig bedre ved en lidt højere temperatur.
- Nogle frugter udskiller ethylen i en mængde, der kan give problemer, hvis flere forskellige slags frugt eller grøntsager opbevares sammen. Høj risikofrugter er æbler og tomater. Det er derfor bedst at opbevare grøntsager og frugter indpakket hver for sig.
- Kartofler er lysfølsomme og skal opbevares køligt og mørkt (i et køleskab). Løg skal ud af køleskabet, for de bør opbevares tørt og mørkt.
Kilde: Coop Analyse
/ritzau/FOKUS
