Kylling, der er solgt i flere dagligvarebutikker, kaldes nu tilbage.

Der er nemlig risiko for, at produktet ikke er blevet varmebehandlet tilstrækkeligt, og derfor kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier.

Der er tale om spiseklar kyllingeinderfilet fra HKScan Denmarks ROSE Stegt Barbecue, som bliver tilbagekaldt.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er en risiko for, at produktet ikke er blevet tilstrækkeligt varmebehandlet hos producenten. 

Når produktet ikke er blevet varmet ordentligt igennem, kan der være bakterier, som ikke er blevet dræbt, og som kan gøre forbrugerne syge, hvis de spiser produktet direkte fra pakken.

Kyllingen er solgt i hele landet og er solgt i følgende butikker:

Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, 365 discount, Irma, Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb og Løvbjerg i hele landet samt på Wolt og Nemlig.com.

​Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.

Har du spørgsmål til sygdom eller symptomer, skal du kontakte din egen læge.