Virksomheden Dole Nordic tilbagekalder tirsdag et parti klementiner.

Det skyldes, at der er konstateret et forhøjet indhold af pesticidet dimethoat, der bruges til at bekæmpe insekter og skadedyr.

»Indholdet af dimethoat medfører, at en sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes,« som det lyder fra Fødevarestyrelsen:

»Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.«

Klementinerne er solgt i Lidl-butikker over hele landet i kasser a 2,3 kilo.

Heraf fremgår det også, at oprindelseslandet er Marokko (se også billedet øverst i artiklen).

Det såkaldte Ean-nummer er: 3760024653626.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man leverer klementinerne tilbage til butikken, hvor de er købt – eller kasserer dem. ​​