15 forskellige økologiske brødprodukter, alle produceret af virksomheden Nykers A/S på Bornholm, bliver nu kaldt tilbage.
Nykers advarer mod produkter som eksempelvis kernekiks, rugbrødsknækbrød og kernedippers, fordi de økologiske sesamfrø, der er anvendt i produkterne, har et for højt indhold af pesticidet ethylenoxid.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at det ikke kan udelukkes, at der er en sundhedsmæssig risiko ved ethylenoxid.
Det drejer sig blandt andet om Nykers økologiske kernekiks, Nykers økologiske Rugbrødskiks og Nykers store økologiske rugbrødsknækbrød.
Der er tale om kiks og knækbrød, der er solgt i både detailbutikker og specialforretninger over hele landet.
Derfor bliver forbrugerne rådet til at smide produkterne ud eller levere det tilbage til butikken.
Du kan se listen over alle de berørte fødevarer her.



