Fødevarestyrelsen tilbagekalder danske økologiske ænder.

Det sker, efter virksomheden har konstateret enkelte ænder med afvigende lugt.

Ænderne kommer fra producenten Landting Slot A/S.

Konkret er der tale om produkterne »fersk økologisk and, 8 uger« og »fersk økologisk and, 14 uger«.

Fælles for begge produkter er, at de er pakket den 12. december 2022 og har en sidste anvendelsesdato den 25. december.

Det gælder ænder, der er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Irma.

Ænder med en afvigende lugt er ikke egnet som fødevarer, oplyser Fødevarestyrelsen.

Hvis man har købt ænderne, så råder Fødevarestyrelsen til, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor man har købt det eller, at man kasserer det.