Tesla har igen besluttet at skære i priserne på alle modellerne i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Der bliver skåret mest i de to topmodeller Model S og Model X. De to modeller er blevet 5.000 dollar billigere, mens prisen på Model Y er blevet nedsat med 2.000 dollar.

Teslas billigste bil, Model 3, er også blevet endnu billigere med en nedsættelse på 1.000 dollar.

Meddet nye prisfald er prisen på en basis Model Y faldet med 20 pct. i 2023.

Det er ikke første gang, at Tesla sætter priserne ned de seneste måneder. Både på det danske og det amerikanske marked, har man kunne se priserne på de populære elbiler dale.

Efter prisnedsættelserne er Teslas Model Y blevet den mest solgte bil i Danmark i 2023. Alene i marts blev der solgt over 3.000 Model Y i Danmark, hvilket er det største salgstal for en bilmodel på en måned.

Læs også: Danske Bank: Den gode portefølje

Læs også: Nye amerikanske jobtal: 'Den amerikanske centralbank befinder sig i et dilemma'

Denne artikel er fra euroinvestor.dk