Ejer du en dieselbil, så skal du skynde dig at komme ud og tanke den. 

For klokken 11 stiger prisen på diesel til nye højder, og det rammer forbrugeren hårdt. 

Ifølge Ilyas Dogru, chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM, bliver det dyrere at tanke end nogensinde før, hvis man har en dieselbil.

»Prisen på diesel stiger til 17,29 kroner per liter, og har aldrig været så høj før på bemandede tankstationer,« siger han. 

Prisen på benzin stiger ligeledes til 15,79 kroner per liter. 

Den akutte stigning skyldes en række angreb på olie- og gasinfrasttruktur i går i Mellemøsten.