Det danske madudbringningsfirma TakeOut er begæret konkurs.
Det skriver Ekstra Bladet.
Oplysningen fremgår af Statstidende, hvor man kan læse, at begæringen om konkurs blev indsendt 2. maj.
Ifølge TakeOuts egen hjemmeside har firmaet specialiseret sig ved »at sikre det bedste og største udvalg af premium restauranter«, men det har altså ikke været premium nok til at få danskerne til at bruge tjenesten.
I det seneste årsregnskab, der dækker perioden 1. januar 2021-31. december 2021, ser det heller ikke ud til, at konkursen må være kommet som et chok.
I perioden havde selskabet et underskud på 2.392.356 kroner og en negativ egenkapital på 4.259.382 kroner.
Del:
