For få dage siden rejste Hector Rachlin og hans bror en kort tur med metroen i København. De nåede at blive tjekket af kontrollører to gange på få minutter.

Der var faktisk så mange kontrollører på strækningen, at et ældre ægtepar, der sad i nærheden, i ren forbløffelse meddelte højlydt, at de havde vist billet tre gange inden for ganske kort tid.

Og det er ikke nødvendigvis nogen unik oplevelse. Metroselskabet har nemlig en lille hær af medarbejdere ansat til at servicere og kontrollere passagererne.

»Det er for åndssvagt at blive kontrolleret så meget. Det giver ingen mening,« siger 25-årige Hector fra Nørrebro:

»Jeg har ikke noget problem med at blive tjekket, men de kunne måske godt blive bedre til at tale sammen, så folk ikke bliver kontrolleret flere gange på en tur.«

Men der er en mening med galskaben.

Metroselskabets knap 100 stewarder er kontraktligt forpligtet til at kontrollere mellem fem og syv procent af alle passagerer, der rejser med metroen over et år, oplyser Metro Service til B.T. Der er mellem fem og 10 på arbejde ad gangen i alle døgnets timer.

Og det er en kontrol, der giver penge i kassen. I 2019 udskrev kontrollørerne 60.375 kontrolafgifter til en samlet værdi af omkring 45 millioner kroner, viser tal, som B.T. har fået indsigt i.

Og selvom det kun er 13.000 færre bøder end hos Movia, der driver busser på hele Sjælland, er det ikke højt for metroen. De 60.375 er et antal, der ligger stabilt år efter år, oplyser Metro Service til B.T.

En hel del af de passagerer, der ender med afgift, er ikke tilfredse. En ud af fem, der fik en bøde i 2019, mente, at bøden var så uretfærdig, at de klagede over den. Kun syv procent af dem fik dog medhold.

Og det overrasker ikke i Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen.

»I metroen har vi i hvert fald set, at man er meget, meget striks og hård i sin politik – blandt andet over for turister, selv om det på nogle punkter er blevet bedre,« siger Rasmus Markussen, politisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen:

»Det er en meget, meget streng praksis, man fører, og der kunne vi altså godt tænke os, at man bliver bedre til at vise noget konduite, når der er tale om tydelige misforståelser eller fejl fra passagerens side.«

Torben Andersen fra Valby oplever stort set at blive kontrolleret hver eneste dag, når han rejser med metroen. Og det har han egentlig ikke noget problem med. Han forstår bare ikke, at det er nødvendigt.

»Jeg kan ikke forstå, at man ikke bare indfører samme system som i London, hvor man ikke kan komme ind uden billet,« siger 45-årige Torben Andersen:

»Men jeg har det fint med at blive kontrolleret. Hvis ikke de gjorde det, ville de gå glip af mange penge.«

Torben har intet problem med kontrol.
Torben har intet problem med kontrol. privat

Metroselselskabet forklarer, at man trods de mange kontrolafgifter faktisk kun oplever, at 0,1 procent af alle de rejsende over et år ender med en kontrolafgift.

Om den omfattende antal stewarder skriver Metro Service i en mail til B.T., at det blandt andet handler om at kunne hjælpe og servicere passagererne. Om kontrollen lyder det:

'Kontrollen sker for at opretholde en høj grad af incitament til at have gyldig rejsehjemmel i et åbent system, hvor billetten ikke skal anvendes som adgang til metrosystemet, som det for eksempel findes i andre metro- og togsystemer i verden. Det er jo en fornuftig ordning, som gør, at det bliver billigere for alle, hvis alle betaler,' skriver Metroselskabet:

'Når det så er sagt, så lytter vi hele tiden til passagertilfredshedsundersøgelser, klager og afgørelser i Ankenævnet for at gøre rejsen så god som mulig med så god information som mulig. For eksempel har vi i 2018 gjort det meget tydeligt på perrondørene, at man ikke må stige om bord uden gyldig billet.'