'Få en gratis madkredit på 1.000 kroner. Så har du noget at handle for, hvis madbudgettet er spist op for hurtigt'.
Sådan lyder et nyt tilbud til danske forbrugere fra Coops 1.200 butikker landet over. Via detailhandelsgigantens mobil-app kan man nu åbne en såkaldt madkonto - og også få et lån, som først skal tilbagebetales den sidste bankdag i måneden. Og det endda uden omkostninger og gebyrer.
Det lyder måske for godt til at være sandt, men den er skam god nok.
Alligevel er begejstringen over muligheden for at købe fødevarer på klods til at overse hos Forbrugerrådet Tænk.
»Jeg tror godt verden kunne leve uden det produkt. Hvis man mangler 1.000 kroner på madbudgettet, vil mit råd være, at man strammer livremmen ind,« siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen.
»Jeg synes ikke, det er nogen videre god idé. Og hvad hvis man ikke betaler som aftalt?,« spørger han.
Det fremgår af vilkårene for madkontoen, at Coop forbeholder sig retten til at opkræve 'sædvanlige rykkergebyrer, herunder inkassoomkostninger', hvis de 1.000 kroner ikke kan hæves sidst på måneden. Der er endnu ikke taget stilling til størrelsen på disse gebyrer og omkostninger, men koncerndirektør i Coop, Jan Madsen siger til BT, at der kommer adskillige rykkere, før sagen sendes til inkasso.
»Det er en 100 procent gratis kredit. Der er ingen gebyrer eller renter, og vi har heller ingen skjult agenda,« siger han.
Så I er ikke ude på andet end at sælge noget mere?
»Ja, det er såmænd ikke spor skjult. Vi kan se, at omsætningen i vores butikker falder med syv procent i ugen op til lønningsdag, og at kunderne køber billigere produkter af ringere kvalitet end ellers. Samtidig bruger gennemsnitsdanskeren blot ti procent af sin indkomst på mad. Vi synes, madbudgettet er det sted, man nødigst skulle spare, og at folk burde spise godt selv om det er sidst på måneden,« siger Jan Madsen.
Fordelen er for Coop, at kunderne binder de 1.000 kroner i blandt andet SuperBrugsen, Fakta og Kvickly.
»Vi har i udgangspunktet ikke noget imod, at kunderne handler i vores butikker,« konstaterer Jan Madsen.
Hos Forbrugerombudsmanden, der holder øje med, at markedsføringsloven overholdes, har man ikke fået nogen klager over den nye mulighed. Fuldmægtig Josefine Thulstrup Høymark ønsker ikke at forholde sig direkte til Coops tiltag, men siger dog om reglerne:
»Helt generelt fastsætter markedsføringsloven, at virksomheder i markedsføringen af lån skal nævne nogle standardoplysninger som ÅOP (årlige omkostninger i procent, red.), den pålydende rente og udgiften for hele perioden, hvis der står noget om renter og talstørrelser. Hvis aftalen er helt omkostnings- og rentefri, er der ikke noget krav om at skrive tallene - som jo så vil være 0 - i markedsføringen.«
