Der var tale om et bæredygtigt initiativ efter alle kunstens regler, da supermarkedskæden Irma fredag morgen gik til tasterne på Facebook og præsenterede et af kædens seneste skud på den bæredygtige stamme.
Det var et bananbrød, som er lavet af de bananer i Irmas butikker, der er blevet for brune til, at de kan sælges. I stedet for at blive smidt ud bliver de brugt til at bage brød, som kunderne kan købe og gå hjem og varme op.
Umiddelbart fulde point på bæredygtigheds-kontoen. Men pludselig udviklede lanceringen sig i en helt anden retning.
For selvom Irma ikke ligefrem er kendt for at være i den billige ende af dagligvaremarkedet, var prisen på bananbrødet trods alt lige grov nok for en del af Irmas kunder.
Brødet, som altså er baseret på brune bananer fra supermarkedets egne hylder, koster nemlig 58,59 kroner for 400 gram. En kilopris på 146 kroner.
'Det er jo en komplet vanvittig pris for bananbrød,' lød reaktionen fra en Jens Kristian i Facebook-tråden, og Martin Hansen kvitterede med:
'Latterlig pris. Kun for de rige at redde jorden.'
Andre roste initiativet og erklærede, at bananbrødet smager godt.
Men da gloser som 'grådig' og 'grisk' dukkede op i kommentarfeltet, og diskussionen i stigende grad handlede om, hvorvidt Irma bruger bæredygtighed som påskud for at tage solid overpris for brødet, gik Irma igen til tasterne og forsvarede sig.
Et forsvar, vi lader Irmas konstituerede direktør folde helt ud om lidt.
Irmas bananbrød er nemlig et godt eksempel på, hvordan supermarkedskæder de seneste år i stigende grad er kommet ind i et kapløb om at præsentere bæredygtige initiativer for kunderne.
Det sker med øget fokus på økologi, udfasning af eksempelvis buræg, madspild-initiativer, lokalt producerede råvarer, bæredygtig emballage og meget mere.
Men kan det trods alt blive for dyrt, når tingene skal være bæredygtige?
Og er Irmas bananbrød et eksempel, hvor supermarkedet har skruet prisen lige lovlig højt op?
Hos Irma er man først og fremmest ked af, at lanceringen af bananbrødet har affødt beskyldninger om griskhed.
»Jeg synes, det er ærgerligt. Min drøm er altid, at fokus kan være på velsmag og den gode historie, som det her faktisk er. Det er en rigtig god vare,« siger Rikke Wolff, konstitueret kædedirektør i Irma.
Hun erkender dog, at prisen godt kan opfattes som høj.
»Det er selvfølgelig mange penge, men det smager virkelig godt, og vi bliver ikke rige på det her. Virksomheden Banana, som laver det her brød, cykler ud og henter bananerne hos os, kører dem hjem og bruger så kræfter på at lave et produkt, hvor man genanvender noget, der ellers var blevet smidt i skraldespanden,« forklarer Rikke Wollf:
»De skal jo også tjene nogle penge for at få deres virksomhed til at køre. Vi har en del varer fra mindre iværksættere, og der tjener vi faktisk mindre, end vi gør på mange andre varer, så vi kan give dem en mulighed for at komme ind i markedet.«
Der er nogle i opslaget, der siger, at bæredygtighed kun er for de rige, hvis man skal op og betale 58 kroner for et bananbrød for at bidrage. Er der noget om det?
»Jeg kan godt forstå, at man som kunde kunne tænke sig, at alt, som er godt for klimaet, har en god pris, men det er bare ikke altid tilfældet,« siger Rikke Wolff.
Hvad synes du selv om prisen? Vil du betale 58 kroner for 400 gram bananbrød?
»Nu har jeg jo købt det og smagt det, så ja. Man køber noget, som smager rigtig godt. Da økologi kom til, var det også rasende dyrt, men i dag er det faldet meget i pris, fordi det er mainstream. Det samme vil ske med de her ting, når det en dag produceres i store mængder,« siger Rikke Wolff.
Bananbrødet er i øvrigt en salgsmæssig succes. Irma har indtil videre solgt 1.900 brød, lyder det.
