Det var som en bremse, der bare blev sluppet.
Det første seriøse hak op i fødepriserne kom i januar 2022. Siden er det bare fulgt slag i slag.
De maskiner, der retter priser op i supermarkedsbranchen, har været på voldsomt overarbejde. Imens har kunderne set vantro til.
Husk på: I mange år har priserne på fødevarer været under inflationen. Til tider nærmest i minus.
Et faktum, branchen skiftevis har pralet af og problematiseret.
Men så kom 2022. Fødevarepriserne er gennemsnitligt steget med historiske 16 procent på et år, viser tal fra Danmarks Statistik.
En stigning, som på kort tid har fået fortællingen om intens konkurrence og nedadgående prispres i dagligvarebranchen til at springe fuldstændigt i luften.
I stedet er kommet fortællingen om nagende tvivl blandt kunderne. Mistanke, ligefrem.
Allerede i juli viste en YouGov-undersøgelse i B.T., at halvdelen af danskerne havde mistanke om, at supermarkederne hævede priserne mere end nødvendigt.
For få uger siden viste en undersøgelse, som mediet Markedsføring bragte, at næsten tre ud af fire danskere ikke har tillid til virksomhedernes prisstigninger.
Kort sagt: Danskerne går og funderer over, om der er ugler i mosen. Om nogen udnytter en krise til at fore lommerne.
Og det er ikke kun kædernes kunder, der har leget med den slags tanker.
Vi havde en erhvervsminister, som lancerede et decideret pristjek for at finde ud af, om priserne på eksempelvis smør var pustet kunstigt højt op i Danmark.
Et pristjek, som de fleste af de aktører, der rent faktisk driver supermarkeder, udtalte, at de ville tage imod med åbne arme, mens deres politiske bagland – interesseorganisationerne – gik i felten med en helt anden form for retorik.
Den retorik kører de i øvrigt fortsat med.
I stedet for hilse et pristjek velkommen og bruge det til meget hurtigt at bevise, at supermarkederne naturligvis ikke har skummet fløden, har disse interesseorganisationer været i offensiven:
Det pristjek er unfair mistænkeliggørelse og må droppes omgående, lyder det.
For mange kunder har den linje blot bidraget til den voksende tvivl. Det har rent ud sagt givet indtryk af en branche, som har noget at skjule.
Og nu står vi så her.
Med en supermarkedsbranche, som er gået fra at være på toppen under coronakrisen, hvor de pludselig var kritisk infrastruktur og udbasunerede 'samfundssind' dag og nat, til at have en kundebase, hvor mange tænker: 'Er vi blevet snydt?'
Problemet med den slags mistanker er, at selvom de skulle være forkerte, så er de svære at få til at forsvinde igen.
Det bliver ikke nemt at få ændret den her fortælling. Men åbenhed og gennemsigtighed er nok en af nøglerne.
