Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Fødevarestyrelsen tilbagekalder grødris dagen før jul.
Der er tale om 'Urtekram Fuldkornsgrødris 500 g', som tilbagekaldes for at være sundhedsfarlige.
Fødevarestyrelsen har nemlig fundet spor af skadedyr i produktet, og derfor tilbagekalder Midsona Danmark A/S produktet omgående.
Produktet kan kendes ved at have 'bedst før'-dato: 21-05-2022 og som EAN/stregkode: 5765228100035.
Man har blandt andet kunnet købe produktet i Kvickly og SuperBrugsen over hele landet.
Herudover har man kunnet købe produktet i Firtal, INCO-butikker i hele landet, Løvbjerg-butikker i hele landet, Intervare, Dagrofa-butikker i hele landet, Group Buy, Helsam-butikker i hele landet, Hørkram-butikker i hele landet og i MED 24.
Fødevarestyrelsen råder alle forbrugere til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere produktet hurtigst muligt.