Det kan blive op ad bakke at få privatansatte danskere til at stemme ja til de nye overenskomster, som mandagens gennembrudsforlig for 230.000 ansatte i industrien har lagt rammerne for.
Lønmodtagerne kræver nemlig langt mere i lønningsposen end de fire procent over to år, som de er sikret med forliget. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for B.T. Hvor meget mere, kan du se her.
Et flertal på 51 procent af de privatansatte danskere, der i dag arbejder under en overenskomst, kræver i 2023 en lønstigning på fem procent eller mere for at stemme ja til de nye overenskomster.
Samtidig kræver et solidt flertal på 57 procent en lønstigning på yderligere mindst tre procent i 2024 for at stemme ja.
Samlet kræver et flertal af de privatansatte altså mindst otte procent i lønstigning over to år for at stemme ja til de nye overenskomster, der skal falde på plads for over 600.000 privatansatte, hvis en storkonflikt med strejker og lockouter her i foråret skal undgås.
Selvom topforhandlerne fra både Dansk Industri og CO-Industri, som repræsenterer industriarbejderne, fra flere sider er blevet rost til skyerne for at lande et forlig i en historisk svær tid med tårnhøj inflation og krig i Europa, peger pilen mod en storkonflikt, lyder vurderingen fra Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet.
»Det ligner en uoverstigelig opgave at få et ja hjem, hvis de her tal holder. Forliget ligger milevidt fra det, der er forventningen ude blandt lønmodtagerne. Der var altså et reallønsfald på 5,2 procent sidste år,« siger Henning Jørgensen.
De privatansatte lønmodtagere vil have dobbelt så meget i lønningsposen for et ja, som arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) og lønmodtagerne i CO-Industri mandag forhandlede sig frem til centralt.
Det betyder, at tillidsmændene skal spænde hjelmen ude på virksomhederne i armlægningen med cheferne og forhandle mindst tre procent hjem i lokalaftalerne, som skal lægges oven i de to procent i 2023, som DI og CO-Industri er blevet enige om.
Dertil skal lægges mindst en procent ekstra i lønningsposen i 2024 oven i de to procent, som DI og CO-Industri forhandlede sig frem til centralt.
Det er næppe realistisk, og sporene skræmmer, bemærker Henning Jørgensen.
CO-Industris egen topforhandler, Dansk Metal-formand Claus Jensen, har nemlig selv besværet sig over, at det selv i gode tider med udtalt mangel på arbejdskraft, har været mere end vanskeligt for tillidsmændene at hive lokale lønstigninger hjem ude på virksomhederne.
Samtidig svæver afskaffelsen af store bededag som et dunkelt spøgelse over afstemningen.
For selvom om topforhandlerne fra DI og CO-industri har gjort, hvad de kan, for at sparke store bededag tilbage på Christiansborg, vil mange lønmodtagere ifølge Henning Jørgensen stemme nej til overenskomsten i protest mod regeringens afskaffelse af helligdage.
»De to ting lagt sammen betyder, at vi styrer mod en storkonflikt. Så jeg siger: Køb gær,« siger Henning Jørgensen med henvisning til storkonflikten i 1998, der fik tilnavnet gærkrisen, fordi supermarkeder løb tør for gær og andre almindelige dagligvarer.
Henning Jørgensen vurderer, at forligsmanden vil udskyde den potentielle konflikt i to gange 14 dage. Det betyder, at konflikten kan bryde ud i lys luge ved udgangen af april.
»Det kan ende med at blive en stor dag i Fælledparken 1. maj i år,« siger Henning Jørgensen.
