Benzinen. Cigaretterne. Maden.

Alting stiger, men du kan stadig være heldig at finde billige flybilletter.

I hvert fald hvis du vil på storbyferie i Europa i maj, skriver prissammenligningssiden travelmarket.dk.

Et tjek viser, at priserne til ti af danskernes mest foretrukne destinationer stadig er rekordbillige.

Sitet har set på priser til blandt andet London, Rom og Berlin, og konklusionen er, at gennemsnitsprisen for de europæiske flybilletter fra København kun er 368 kroner i uge 20.

Det er et fald på 32 procent sammenlignet, når man sammenligner med prisen på 544 kroner før coronapandemien i 2019.

I forhold til priserne i marts 2022, hvor priserne var allerbilligst med en gennemsnitspris på 289 kroner, er der dog tale om en stigning.

»De stigende oliepriser har ikke haft nogen effekt på flybilletter, for i maj er de fortsat rekordbillige. En del flyselskaber har sikret sig kontrakter, der sikrer, at olieprisen ikke stiger. De, som ikke har, kan ikke sætte priserne op, for det er konkurrencen alt for hård til. Selvom danskerne for alvor rejser ud igen, er der fortsat meget mere kapacitet i markedet, end der efterspørges, og det presser priserne på flybilletter ned,« siger administrerende direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk i en pressemeddelelse.

Blandt de rekordbillige flybilletter fra København i uge 20 er følgende (alle direkte fly):

  • London – 119 kroner
  • Stockholm – 151 kroner
  • Rom – 217 kroner
  • Berlin – 402 kroner
  • Barcelona – 444 kroner
  • Amsterdam  – 514 kroner
  • Prag – 520 kroner

Og flyver du fra Billund eller Aalborg, er priserne endnu lavere, viser tjekket fra travelmarket.dk:

Fra Billund kan du eksempelvis komme til London eller Wien for bare 74 kroner og til Rom og Prag for henholdsvis 117 og 119 kroner.

Fra Aalborg koster en billet til London også bare 74 kroner, mens turen til og fra Rom kan gøres for 431 kroner.

Du kan se alle de billige billetter her.