Et kig til kølediskens hele kyllinger kan forvirre, mere end det vejleder. Branchen har nemlig deres egne mærkater, der adskiller sig fra Fødevarestyrelsens.
København. Supermarkedets kølediske bugner med forskellige kyllinger med idylliske gårdnavne eller forsikringer om, at alle slagtekyllinger er blevet behandlet ordentligt. Og navnene varierer lige så meget som priserne.
Men det kan være svært at vide, præcis hvad forskellen mellem dyrenes levevilkår har været, selv om Fødevarestyrelsen har kategoriseret slagtekyllingerne i tre kategorier: konventionel kylling, økologisk kylling og frilandskylling.
Sanna Steenfeldt, der er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, fortæller, at Danmark generelt har nogle strengere regler inden for alle tre kategorier, end andre EU lande har.
- Den fritgående kylling og den økologiske har haft mange af de samme vilkår. Den primære forskel mellem fritgående og økologisk er, at de økologiske kyllinger skal fodres med foder baseret på økologiske råvarer, mens en fritgående kylling, der ikke er økologisk, gerne må få konventionelt foder, forklarer Sanna Steenfeldt.
Inden for økologisk landbrug er der desuden regler for, hvor hurtigt slagtekyllinger må vokse. De økologiske kyllinger må ikke vokse mere end 35 gram per dag i gennemsnit.
Desuden bliver der brugt andre racer af kyllinger i økologisk landbrug, end der bruges i konventionelt landbrug.
De konventionelle kyllingeracer vokser nemlig hurtigere, og derfor slagtes de også hurtigere, end de økologiske gør.
- Hvis du har kyllinger, der lever i længere tid, skal deres vækstkurve heller ikke stige for hurtigt. Deres krop og ben skal udvikles i harmoni, siger Sanna Steenfeldt.
De konventionelle kyllinger slagtes efter 36 dage, mens de mere langsomt voksende frilandskyllinger slagtes efter mindst 81 dage.
Økologiske kyllinger bliver slagtet efter cirka 63 dage, medmindre det er ikke-langsomt voksende kyllinger, hvor der er krav om en slagtealder på minimum 81 dage, ifølge fødevarestyrelsen.dk.
- Det er vidt forskellige dyr, der er i en konventionel produktion og en økologisk produktion, lyder det fra Sanna Steenfeldt.
- De konventionelle må ikke komme udenfor, for det kan racen ikke tåle, og samtidig får de konventionelt foder, så de kan udnytte den vækstrate, de har.
Sanna Steenfeldt slår fast, at der er god dyrevelfærd i de konventionelle kyllingeproduktioner også. Især hvis producenten har lav sygdomsfrekvens og lav dødelighed, så er der ikke noget at pege fingre ad.
- Den konventionelle kylling ville ikke have god velfærd, hvis den gik ude og skulle leve i lang tid. Det er racen slet ikke gearet til rent genetisk, uddyber hun.
Hun mener derfor, at det i høj grad handler om, hvilken produktion man ønsker at støtte. For alle kyllinger har levet udmærket, inden de bliver slagtet.
Derudover handler det også om smag. De fritgående og økologiske kyllinger har en grovere tekstur i kødet, fordi de er ældre, når de slagtes. Derfor skal de også have længere tid i ovnen, end de konventionelle skal.
Fakta: Fødevarestyrelsens tre kategorier
- Fødevarestyrelsen kategoriserer slagtekyllinger i tre kategorier: konventionel, økologisk og friland.
- Hvis kyllingen ikke er mærket overhovedet, er den konventionelt produceret. Det gælder for eksempel majskyllinger, der er konventionelle, men har fået majs i deres foder.
- Kyllingen kan have EU's grønne økologimærke eller det danske røde økologimærke.
- Ellers er den mærket med "frilandskylling", hvis den er fritgående.
Kilde: Fødevarestyrelsen,
/ritzau/FOKUS
