Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det bliver sværere og sværere at få pengene til at række, når regningerne skal betales, bilen tankes og indkøbskurven fyldes.

De voldsomme prisstigninger på el, gas, benzin og fødevarer sendte inflationen i Danmark op på rekordhøje 5,3 procent i februar sammenlignet med samme måned forrige år.

Det viser det såkaldte EU-harmoniserede prisindeks for Danmark.

Det er den højeste stigning, siden indekset blev lanceret i 1997, og zoomer man ind på Danmarks Statistiks egne tal, skal vi tilbage til slutningen af fattigfirserne for at se lige så kraftige prisstigninger.

»Det bider gevaldigt på husholdningsbudgetterne, og det er især elektricitet, gas og brændsel, som trækker flere kroner ud af husholdningerne,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

Elprisen er steget 44 procent, mens benzin, diesel og andre flydende brændstoffer er steget 25,9 procent

Også prisstigninger på fødevarer trækker købekraft ud af danskernes lommefor.

Prisen på en liter skummetmælk er for eksempel steget 14,7 procent, og under ét er fødevarepriser steget 5,5 procent.

De stigende priser på energi og råvarer spreder sig som ringe i vandet og skyller ind over forbrugerne, når de eksempelvis skal hyre en håndværker.

Det er blandt andet blevet hele 7,4 procent dyrere at hyre en tømrer til at reparere kvisten, mens materialer til reparationen er steget 13,3 procent.

Og vi har ikke set de værste prisstigninger endnu, vurderer Jeppe Juul Borre.

Prisstigningerne på gas og basale fødevarer som hvede, der er hamret i vejret efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar, vil nemlig først for alvor slå igennem i marts og månederne efter, bemærker cheføkonomen.

Priseksplosionerne rammer den almindelige lønmodtager hårdt. De forventede lønstigninger på to-tre procent i år er nemlig et sølle skjold.

I runde tal skal en helt almindelig familie med to børn og to jævne indkomster bruge mindst 21.000 kroner ekstra i år på at købe de samme varer som sidste år, mens familiens indkomst kun stiger omkring 10.000 kroner.

Familiens realløn udhules altså med omkring tusind kroner om måneden.

Personer på overførselsindkomster rammes endnu hårdere. Folkepensionen opreguleres nemlig kun med 1,2 procent i år, mens førtidspensionen stiger med beskedne 0,15 procent svarende til 15 kroner om måneden – før skat.

Prisstigningerne vender altså den tunge ende nedad.

Mens den udbredte mangel på faglært arbejdskraft eksempelvis betyder, at den selvstændige tømrer i vidt omfang bare kan skrue sin timeløn op og dermed sikre sin realløn eller endda en reallønsfremgang i år, har den offentligt ansatte sosu-hjælper eller førtidspensionisten ikke samme mulighed, påpeger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

Privatøkonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
Privatøkonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

»Prisstigninger rammer danskerne meget forskelligt,« siger hun og tilføjer:

»Nogle familier kan spare lidt mindre op, end de plejer. Andre må gå deres budget grundigt efter og se på, hvor de kan spare. Man kan skrue ned for varmen, spare på strømmen, købe mere discount eller droppe de dyrere økologiske varer.«

»Og så er der nogle, der allerede har et budget, der er skåret helt ind til benet. De kan være tvunget til at søge hjælp hos kommunen.«

Regeringen har signaleret, at den ikke er på vej til at smide en økonomisk redningskrans ud til danskerne.

»Jeg må understrege, at vi som regering ikke kan kompensere alle for de økonomiske slag, som kommer efter Putins invasion af Ukraine. Det kommer ikke til at ske, selvom det vil kunne mærkes i husholdningerne,« sagde finansminister Nicolai Wammen på et pressemøde mandag, hvor regeringen adresserede de økonomiske udfordringer.

Et politisk flertal har dog vedtaget at sende en varmecheck på cirka 3.750 kroner ud til 320.000 danske gas- og elopvarmede husstande med en husstandsindtægt på under 550.000 kroner.

Politisk er der også fokus på, om kørselsfradraget skal hæves ekstraordinært i år på grund af de stigende priser på benzin og diesel.

Det gældende kørselsfradrag blev nemlig fastsat ud fra en benzinpris på 12,78 kroner I dag er prisen 15,89 kroner.

Men er der ikke bare et lille lys i det mørke prishelvede?

Jo, der er skam små sprækker af lys. Det er for eksempel blevet 5,3 procent billigere at købe et kilo ris det seneste år, og skulle der være penge tilbage på kontoen, når du når frem til sommerferien, kan du glæde dig over, at en charterferie sydpå er faldet 0,2 procent.

Andre læser også