Lyt til artiklen

Det er blevet dyrere at fylde køleskabet op.

For hver tiende ung nordjyde har det betydet, at de springer et måltid over, viser en undersøgelse fra blandt andet Ungdomsbureauet,

Dets skriver TV 2 Nord.

Undersøgelsen viser desuden, at 60 procent af de unge nordjyder mener, at deres fremtidsplaner og levevaner har ændret sig drastisk som følge af de stigende priser.

»Det er en samfundsudfordring, når undersøgelser som denne viser os, at unge forsøger at løse deres økonomiske udfordringer ved at nedprioritere deres sociale liv og de fællesskaber, de er en del af,« siger Olivia Grant fra Ungdomsbureauet til TV 2 Nord.

Som følge af de tårnhøje priser på dagligvarer betyder det tilmed, at en stor del af de unge i Nordjylland kigger efter tilbudsvarer og udløbsdatoer for spare.

Det er især unge mellem 18 og 30 år, der er hårdt ramt – og altså må gå sultne i seng for ikke at tømme pengepungen.