Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det vælter ind med nyheder om stigende priser. Historisk dyre fødevarer, historisk dyr benzin og diesel, historisk dyr el og gas, og man kan desværre blive ved.

De seneste tal for inflationen i februar 2022 viste den højeste stigning i forbrugerpriserne i 33 år. En familie betaler nu 22.000 kroner mere for at leve, end den gjorde for et år siden. Og det bliver værre endnu.

For mange danskere er det så voldsom en oplevelse, at det kan blive nødvendigt at spare penge for at kunne stå imod de mange stigninger.

Vi har bedt Ann Lehmann Erichsen, som gennem mange år har arbejdet som privatøkonom, komme med en række råd til, hvordan du går drastisk til værks og giver din økonomi en chokkur.

Ann Lehmann.
Ann Lehmann. Foto: Claus Bech
Vis mere

Derefter har vi talt med madblogger og kok Thomas Alcayaga om, hvordan du sparer penge på fødevarer.

Vi starter med uafhængig forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

Skrot luksus

»Drop luksus som vin, øl, slik og kaffe på farten. Det er ikke vigtigt for at opretholde livet. Og du kan spare mange penge her.«

Dagligvarer

»Køb basisfødevarer, bag dit eget brød og lav madplaner. Ost og kød er steget markant i pris, så skær osten i tyndere skiver og erstat et par gange om ugen kødet med grøntsager. Kig på kiloprisen, når du køber ind. Det er en let måde at se, hvilken varer der er billigst. Du kan hente prisstigningen ind ved at købe et billigere produkt, end det du er vant til.«

Spar på el

»Hav overblik over dit elforbrug. Brug elsparepærer, elspareskinner og sluk lyset, når du forlader et rum. Sæt din vaskemaskine og opvaskemaskine til at køre, når strømmen er billig. Har du elbil, så sæt den til at lade om natten. Det suger rigtig meget el, når børnene både har tv, iPad og computer kørende på en gang. Lær dem kun at bruge en skærm ad gangen.«

Skru ned for benzin- eller dieselforbruget

»Bilen skal helst stå så meget på parkeringspladsen som muligt, når brændstof er så dyrt. Spørg din chef, om du kan arbejde hjemme et par gange om ugen. Tænk i samkørsel og fyld bilen op. Erstat alle de småture, du plejer at køre i bilen, med cykelture eller gåture.«

Sæt flere penge på budgetkontoen

»Med de stigende priser på el, gas, benzin og fødevarer er det nødvendigt at sætte flere penge ind på budgetkontoen. Er du eksempelvis gaskunde, og plejer du at bruge 20.000 kroner på gas om året, skal du regne med at skulle betale omkring det dobbelte i år. Dine regninger bliver kun betalt, hvis der er penge på din budgetkonto, så hold øje med, at der står nok.«

Drop ferien

»Det er en rigtig trist besked, men har du en stram økonomi, skal du ikke bruge penge på at købe en rejse i sommerferien. En rejse kan nemlig ikke aflyses, så du kan ikke få pengene tilbage, hvis det viser sig, at du alligevel ikke har råd. Opdager du til sommer, at din økonomi godt kan holde til at komme ud at rejse, så kan du altid købe en afbudsrejse i sidste øjeblik.«

Planlæg gratis glæder

»Vi er mennesker, og vi skal more os, men vi skal erstatte biografture og restaurantbesøg med noget, der ikke koster så meget. Smør nogle lækre sandwich og fyld termokanden med varm kakao og tag på picnic, gå på biblioteket eller lav en bagedag derhjemme.«

Drop de dyre abonnementer

»Skru ned for blusset for dine streamingabonnementer i en periode. Erstat Netflix, Mofibo og HBO med gratis tjenester. På e-reolen kan man låne lydbøger uden at skulle betale for det, og på Filmstriben kan man gratis låne film.«

Brug skattepenge som buffer

»I weekenden kommer årsopgørelsen. Tre ud af fire får penge tilbage i skat. I snit er det 5.000-6.000 kroner. Er du en af dem, der får penge tilbage fra skat 8. april, så skynd dig at sætte dem over på din budgetkonto, så har du en lille buffer.«

Dyrk gratis motion

»Det er ved at være forår, så find cyklerne frem eller løb en tur. Der er ingen grund til at betale i dyre domme for at stå inde i et varmt fitnesscenter.«

Og så til en snak med madblogger og kok Thomas Alcayaga om at spare på madbudgettet.

Drop hurtige løsninger

»Du betaler rigtig meget for hurtige løsninger. Tag sådan noget som tacomix. Det er ikke noget, du ikke kan gøre med røget paprika, spidskommen og chilipulver. Så har du samme smag. Bare langt billigere. Og det er bare et eksempel på, at du betaler enormt meget for enormt lidt.«

»I stedet for en færdig pose salat, så køb et hvidkål i stedet. Det er en stor besparelse, og der er til mange dage i sådan et hvidkål. Færdigretter er dyre. Generelt er det sådan, at hvis du bruger tid på at lave maden fra bunden, så sparer du penge. Hurtigt og nemt er for det meste dyrt.«

Større portioner og billige udskæringer

»Lav større portioner. Vær økonomisk i din tilgang til det. Køb en kæmpe portion oksebov eller sådan noget og lav en ordentlig gang gryderet, som du kan fryse ned, så du har til flere måltider.«

»Køb store mængder. De billige udskæringer skal ofte have længere tid. Du betaler mere for mørheden. Men hvis du køber tykkam eller bov, der får du meget mere for pengene, men det skal have længere tid. Laver du en gryderet med tykkam, så kan du også putte en masse gulerødder i, og det er også billigere end kødet.«

»Laver du en stor portion kødsovs, så kan du få pasta med kødsovs den ene dag, og så lave en lasagne, du lægger i fryseren, og så spiser du den en anden dag.«

Madplan

»Der sparer du mange penge. Handler du hver dag, så foretager de fleste impulskøb. Køber du impulskøb for 100 kroner om ugen, så er det altså 400 kroner om måneden. Det er bedre at handle en gang om ugen. Eller på nettet. Du skal ikke forbi alle de tilbud og alle de rodehylder. Så planlæg dine indkøb.«

Madspild

»Lad være med at smide noget ud. Der er alt for meget madspild. Alt det, du smider ud, kan du lægge oven i prisen på det, du sidder og spiser.«

Andre læser også