Spotify har kastet sig ud i en markant fyringsrunde.

Den svenske streamingtjeneste vil fyre omkring 17 pct. af sine ansatte hedder det i en meddelelse.

Spotify har i årevis satset på at udvide forretningen, men nu handler det om at tilpasse virksomheden, forklarer topchefen:

»For at tilpasse Spotify til vores fremtidige mål og sikre, at vi er i den rigtige størrelse til de kommende udfordringer, har jeg truffet den svære beslutning at reducere vores samlede antal medarbejdere med cirka 17 pct. på tværs af virksomheden. Jeg anerkender, at dette vil påvirke en række personer, der har ydet værdifulde bidrag. For at være ærlig, så vil mange smarte, talentfulde og hårdtarbejdende mennesker forlade os,« forklarer topchef Daniel Ek.

Spotify, der har godt 8.300 ansatte, er dermed en af mange selskaber, der har svunget sparekniven i løbet af de seneste måneder. På den liste finder man selskaber som Nokia, Rolls-Royce, Meta Platforms og Amazon.