For en uges tid siden var jeg ude at handle i en af landets førende supermarkedskæder og kom forbi afdelingen med sodavand, som jeg desværre frekventerer alt for ofte.

Prisen for halvanden liter Faxe Kondi stod til 17 kroner, hvilket var en stigning fra 16,50 kroner ugen forinden. Sådan er det jo i disse inflationstider. Men præsentationen af den pris forbløffede mig.

For det store priskilt, der hang fra loftet over pallen med Faxe Kondi og Pepsi, var gult.

Gult indikerer som bekendt 'tilbud', 'discount' eller 'lav pris', men her var der altså tale om en vare, som netop var steget en halv krone i pris, men alligevel blev præsenteret på et gult skilt.

Vidste man ikke bedre, kunne man fristes til at tro, at varen var faldet i pris. Men der var altså tale om en prisstigning, der blev præsenteret som noget billigt – altså: en rendyrket illusion.

Vi ser meget af den her slags gøgl i landets supermarkedskæder lige nu.

Trick i form af kampanger, som skal få dig til at føle, at det er billigt, selvom du står i et lokale, hvor priserne er eksploderet med knap 15 procent i snit på et år.

I sidste uge lancerede Coop kampagnen 'Go pris – hver dag', hvilket betyder, at 400 varer i Kvickly og SuperBrugsen de kommende uger bliver udstyret med et lille skilt i butikken, der skal signalere, at her gør du en god handel.

Salling Group kører med programmet 'prisloft' i Netto, Bilka og Føtex og har gjort det i flere måneder.

Andre kæder har lignende kampagner.

Det er et helt klassisk greb i dagligvarehandlen. I tider med priskrig ser vi en masse skilte med teksten 'discountmatch', 'prispres' og andet i den stil, som skal skabe den illusion, at du nærmest står i landets billigste butik.

Men nu går priserne op, og så handler kommunikationen fra alle de her kæder om, at prisen låses fast i stedet.

At du står i en butik, der passer på dig og stopper prisstigningerne – måske endda betaler den for dig.

Der skal spises brød til her.

Man kan jo starte med at bide mærke i, at de her kæder først lod priserne buldre op, og SÅ fastlåste de prisen eller indførte programmer.

Der er altså – i mange tilfælde – tale om varer, som er steget i pris, og som nu udstyres med et skilt, der signalerer 'billig'.

Derudover: Vi taler om, at det er 2-3-400 varer, der udstyres med det her skilt.

De er meget synlige i supermarkederne og fanger dit blik, men flere af de her kæder har 10.000 varer i sortiment.

Det efterlader 9.600 varer, som frit kan banke videre op i pris.

Og helt konkret: Den 12. juli kunne DR fortælle, at der var eksempler på, at Salling Group simpelthen havde brudt deres eget prisloft.

Varer, som havde prisloft-skiltet hængende, var steget i pris.

Salling bad om tilgivelse og kaldte det en fejl. Fejl kan ske. Men det er nu alligevel et godt eksempel på, at du ikke bare skal sluge alt råt.

Vi ser også eksempler på kæder, der sælger dig varer med et gult skilt og sågar tilbudsmærkatet uden at vise dig, hvad førprisen var.

Så ja: Det er et tilbud, men du aner ikke, om du sparer 2 kroner eller 20 kroner. Du får bare at vide, at det er billigt.

Varm luft er der nok af. Det er op til dig at bevare din kritiske sans og skille skidt fra kanel.