Inden længe begynder skolernes sommerferie og dermed højsæsonen for ferierejser.

En ny undersøgelse afslører, hvilke rejseselskaber der er danskerne favoritter, og at en befolkningsgruppe skiller sig markant ud.

Analyseinstituttet YouGov har spurgt 2097 danskere om, hvilke rejseselskaber og rejsesøgemaskiner de har det bedste indtryk af, og hvor de overvejer at købe en ferierejse.

Analysen viser, at Spies er danskernes foretrukne rejseselskab.

Foto: YouGov
Vis mere

Spies topper listen over rejseselskaber, danskerne har det bedste indtryk af, med en score på 24,4 fulgt af Bravo Tours (19,5) og FDM Travel (19,1). Momondo er den foretrukne rejsesøgemaskine blandt danskerne med en score på 19,2. Til sammenligning får Booking.com en score på 16,1, og Trivago scorer 13,4. Scoren findes ved at trække de negative bedømmelser af rejseselskaberne fra de positive.

Men undersøgelsen viser meget mere end det.

Spies er også er det selskab, flest danskerne ville overveje at købe fra, næste gang de skal rejse (19,6 procent) foran Momondo med 17,4 procent og Bravo Tours med 16,4 procent.

Til gengæld ligger Airbnb i bunden af rankingen både målt på indtryk (score: 6,2) og købsovervejelse (8,6 procent).

Foto: YouGov
Vis mere

Kigger man på de unge under 40 år, som bor i storbyer, er billedet imidlertid et helt andet.

Her kommer airbnb ind på en tredjeplads med en score på 18,2 – hvorimod Spies skraber bunden med blot 13,0.

Rejsesøgemaskinerne er de unges foretrukne sted at finde den kommende rejse. Momondo vinder klart kampen om de unges gunst med scoren 29,2 foran Booking.com (18,2).

Når rejsen skal bookes, vælger halvdelen af befolkning at booke ophold og transport hver for sig (49 procent), mens hver tredje vælger en pakkerejse.