Snart begynder diverse selskaber at spytte udbytter ud i takt med, at årsregnskaberne lander.

Men hvis du får udbetalt udbytte fra udenlandske aktier, så skal du holde tungen lige i munden, når du gennemgår dit skatteregnskab.

I denne artikel guider Jeanette Kølbek, der er formueekspert i Nykredit, dig til at forstå hele den indviklede proces. Den er lavet på baggrund af hendes besøg i Euroinvestors podcast, Millionærklubben mandag, hvor udbytteskat var i fokus. 

Når det er gået rigtig godt, og indtjeningen har været høj hos et børsnoterede selskaber, så kan de godt finde på at give en del af deres overskud tilbage til aktionærerne - og det er hvad, vi kender som udbytter. 

Disse udbytter skal der selvfølgelig betales skat af, men hvis aktien er noteret i udlandet, så er der en række særlige regler, man skal være opmærksomme på.

Disse regler svinger også alt efter, hvilket land aktien hører hjemme i.

Når du får udbetalt dine udbytter, så betaler du automatisk en procentdel i skat til den udenlandske skattemyndighed, hvor aktien har hjemme - det kaldes også for acontoskat. 

I nogle lande opkræver de udenlandske skattemyndigheder den acontoskat, som du er berettiget til at betale - og så er alt ok.

I andre lande opkræves du for meget i acontoskat, og så kan du tilbagesøge, hvad du har betalt for meget. Dog kun hvis vi i Danmark har en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale med det pågældende land. 

Læs også: Formueekspert: Sådan får du mest ud af dine udbytter

Det lyder måske en smule indviklet for dig. Jeanette Kølbek har et eksempel, der måske kan forklare det lidt bedre: 

Det vil svare til, at du bliver opkrævet 100 kr. i gebyr for et telefonabbonement, men du er faktisk kun forpligtet til at betale 50 kr. Så skal du ringe op til selskabet og få beløbet sat ned.

Dog er processen omkring at tilbagesøge udbytteskat sjældent så simpel som et enkelt telefonopkald. Det er ofte en længere og indviklet ansøgningsproces. 

»Jeg har selv forsøgt og man opgiver ret hurigtigt. Skal du have fat i de tyske skattemyndigheder, så skal du skrive det på tysk,« siger Jeanette Kølbek. 

»Det er et kæmpe arbejde, og derfor er der mange, der giver op,« tilføjer hun. 

I nogle lande kræver de endda også, at man indsender dokumentation for ens aktier og ansøgning i fysisk form. 

Læs også: Udbyttesæsonen er skudt i gang: Formueekspert har særligt råd til privatinvestorer

Formueeksperten tilføjer, at man også kan få hjælp af banken til at tilbagesøge den udbytteskat man har betalt for meget. 

»Men hvis gebyret i banken for hjælp til tilbagesøgningen er højere end de penge du kan få tilbagesøgt, så må du overveje, om det er et gebyr, du gider at betale,« siger hun.

På tværs af de store danske banker anslår Jeanette Kølbek, at gebyret ligger omkring de 500-750 kr.

Men selvom du har betalt skat til det land, som aktien er noteret i, så er du ikke altid færdig her. I flere tilfælde blive du nemlig også bagefter beskattet for dit udbytte i Danmark, og dermed bliver du dobbeltbeskattet. 

Hvordan det hænger sammen, og hvor meget du skal betale mere i skat afhænger af, hvilket land dine aktier er hjemmehørende. 

Og det skal vi dykke ned i nu. Jeanette Kølbek har nemlig hevet et par eksempler frem på, hvad der sker med ens udbytteskat i en række lande, som flere danske privat investorer har aktier fra. 

Læs også: Derfor kan aktiesparekontoen være god for dig: »Der er mange penge at hente ved at blive beskattet rigtigt«

Tyskland

En af de lande er Tyskland.

Hvis man som dansk investor får udbetalt udbytte fra en tysk aktie, så vil man aconto betale 26,375 pct. i udbytteskat – afrundet til 26,4 pct., forklarer Jeanette Kølbek. 

Dog er man ifølge dobbeltbeskatningsaftalen kun forpligtet til at betale 15 pct., og du kan dermed tilbagesøge de 11,4 pct., som du har betalt for meget.

Det er dog ikke slut endnu. For herefter kommer de danske skattemyndigheder og tager deres bid af kagen. 

Skat er ligeglad med om du tilbagesøger forskellen eller ej, men da du har muligheden for at gøre det, så tager de udgangspunkt i, at du har gjort det. Derfor tager de udgangspunkt i, at du kun har betalt 15 pct. til de tyske skattemyndigheder, og derefter opkræver de diferencen mellem de 15 pct. og den skat, der skal betales i det skattemiljø, som du har investeret gennem.

Det kunne for eksempel være et almindeligt aktiedepot, hvor du som udgangspunkt betaler 27 pct. i skat. I sådan et tilfælde ville de opkræve 12 pct. udover den tyske skat. 

Hvis du i stedet har investeret gennem et pensionsdepot, ville du være underlagt den såkaldte PAL-skat, som ligger på 15,3 pct., og i sådan et tilfælde ville du dermed kun blive opkrævet 0,3 pct. fra de danske skattemyndigheder.

Du kan dermed ende med en skat på 38,4 pct. i alt i et almindeligt aktiedepot, da du er opkrævet aconto 26,4 pct. fra de tyske skattemyndigheder, og så de 12 pct. oven i fra de danske skattemyndigheder.  

Læs også: Særlig gruppe danskere skal være opmærksomme: Økonomisk gevinst i sigte

USA og de nordiske lande

USA og de nordiske lande herunder Sverige er nemmere at regne med, forklarer Jeanette Kølbek. 

Ligesom Tyskland har landene en dobbeltbeskaningsaftale med Danmark, men derudover har de fleste store banker og handelsplatforme også en særlig aftale med deres såkaldte depotbanker i de lande, som de udenlandske aktier er noteret.

Og denne aftale gør, at selvom de omtalte lande har en acontoskat på 30 pct., så opkræver de udenlandske skattemyndigheder kun de påkrævede 15 pct.

Men dette skyldes altså disse aftaler mellem bankerne, og derfor hvis du handler gennem en lille bank eller handelsplatform kan du risikere, at du bliver opkrævet hele acontoskatten på 30 pct. Herefter kan du så vælge at tilbagesøge de 15 pct., som også blev forklaret i starten. 

Efter den udenlandske skattemyndighed har taget deres bid af skatten, så kommer de danske skattemyndigheder og opkræver differencen ligesom, der blev forklaret i det tyske eksempel. 

Læs også: Typisk 'fejl' kan koste dyrt: Sådan slipper du og opnår gevinst på op til 84.000 kr.

Altså hvis du har en amerikanske aktie i et almindeligt aktiedepot gennem en stor dansk bank, så bliver du først trukket acontoskat på 15 pct. fra de amerikanske skattemyndigheder, hvorefter de danske skattemyndigheder tager 12 pct., hvilket er diferencen op til 27 pct. i skat, der er pålagt i et almindeligt aktiedepot.

Ingen aftale

Der er også en række lande, som Danmark ikke har en af disse såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler med. Hvis man har en aktie i en af disse lande, og man får udbetalt udbytte, så vil den udenlandskake skattemyndighed trække en vis procent i skat, og man vil derefter ikke blive beskattet af de danske skattemyndighder.

Dog har man heller ikke mulighed for at tilbagesøge diferencen ned til de 15 pct., som man kan med de lande, som vi har en aftale med. 

Indtil for nyligt var det blandt andet tilfældet med Frankrig, hvor Danmark ikke havde en dobbeltbeskatningsaftale, men for få måneder siden landede sådan en aftale.  

Læs også: Særlig pensionsopsparing står til at blive mere attraktiv

Læs også: Nyt år og et nyt overblik over privatøkonomien? Forbrugerøkonomen guider dig til at komme i gang