I september 2019 blev iPhone 11 introduceret på markedet under stor fanfare. Den billigste version kostede omkring 6.300 kroner, mens de lidt dyrere versioner kostede lige i underkanten af 9.000.

Et prisniveau, som mange danskere har vænnet sig til, når de køber en ny smartphone. Men også priser, som er unødigt høje, hvis du vil have en smartphone af høj kvalitet.

Der er nemlig en skov af rigtig gode smartphones på det danske marked, som er lige så gode som de dyreste og mest kendte mærker.

I mange tilfælde kan du spare både 3.000, 4.000 og 5.000 kroner ved at skifte fra de mærker, der er mest hypede, til andre mærker, der fortsat er absolut topleverandører.

»Hvis man er villig til at prøve noget nyt, så kan få utroligt meget kvalitet for pengene. Der er virkelig mange penge at spare,« siger Nicolas Fredriksen, administrerende direktør for Mobilselskabet, der driver en række hjemmesider om telefoni - blandt andre telepristjek.dk.

B.T. har fået Telepristjeks mobileksperter Steen Jørgensen og Daniel Søgaard Hald til at udpege telefoner, som kan måle sig med de bedste telefoner på markedet, men som samtidig koster under 3.000 kroner. Eksperterne har fundet fire gode eksempler.

»Samtlige telefoner på listen koster det halve eller mindre i forhold til de fleste iPhones. Samtidig er de på niveau med eller bedre iPhones på kriterier som batteritid, antennekvalitet, kamera og brugervenlighed. De fleste vil få en god oplevelse med de her telefoner,« lyder det.

Du kan se eksperternes fire bud på en kvalitetstelefon til under 3.000 kroner her:

Motorola One Zoom
Motorola One Zoom Foto: Telepristjek.dk
Vis mere

Motorola One Zoom – 2.500 kroner

Moto Zoom har stor flot OLED-skærm, ren og hurtig Android-brugerflade, fremragende kamera med mange muligheder og kraftfuldt batteri med lang levetid og lynopladning.

Her får man virkelig meget telefon til pengene - og så ser den samtidig godt ud.

Samsung Galaxy A71 – 2.945 kroner

Samsung A71
Samsung A71
Vis mere

Galaxy A71 har en stor og skarp skærm, hurtig brugerflade med Android 10 og Samsungs eget brugervenlige One UI 2.

Desuden har den også batteri med lang levetid, lynopladning, god antennekvalitet samt fire kameraer på bagsiden, som tager flotte billeder og tilbyder stor fleksibilitet.

Nokia 7.2 – 2.200 kroner

Nokia 7.2 har som styrke, at den har helt ren Android-brugerflade, og at den er hurtig til at få nye opdateringer - og i modsætning til mange andre modeller kan den køre de nye opdateringer i lang tid.

Nokia 7.2
Nokia 7.2
Vis mere

Smartphonen har derudover stor og god skærm, fin batteritid og udmærket kamera. Et rigtig godt køb til prisen.

Sony Xperia 10 Plus – 2.100 kroner

Xperia 10 Plus har stor flot skærm på 6,5 tommer i 21:9 format, der egner sig godt til gaming og film og gør betjening med én hånd lettere.

Kameraet tager gode billeder, og batteriet understøtter lynopladning.

Sony Xperia 10 plus
Sony Xperia 10 plus
Vis mere