Paulig Denmark A/S tilbagekalder Santa Maria Dip Nacho Cheese Style, da der er fundet Bacillus cereus-bakterier i produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor den er købt.

Produktet, som de fleste nok har set i forskellige butikker, er solgt i hele landet.

»Bakterien Bacillus cereus er påvist i produktet. Symptomerne på infektion med bakterien er typisk opkast eller diarré,« skriver Fødevarestyrelsen og tilføjer:

»Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.«

De nærmere detaljer for produktet, som kaldes tilbage, er:

  • Santa Maria Dip Nacho Cheese Style
  • Nettoindhold: 250g
  • Bedst før-datoer: Fra d. 01.06.2025 til d. 31.08.2025