Står mandagen på rengøring i hjemmet? Så er det en god idé at læse med her.

Sikkerhedsstyrelsen tilbagekalder nemlig 794 støvsugere.

Simpelthen, fordi der er risiko for, at de bryder i brand ved brug.

Årsagen er en fejl i en komponent i den ledningsfrie støvsuger, der kan forårsage overophedning.

Det er støvsugerne Electrolux Pure F9 og AEG FX9 med bestemte serienumre, det drejer sig om.

Den fulde oversigt kan du se her.

»Forbrugere, der ejer en støvsuger med et serienummer, der er omfattet af tilbagekaldelsen, bør straks stoppe med at bruge den,« skriver styrelsen blandt andet.

Der opfordres desuden til, at man fjerner ladestationens stik fra strømkilde.

Har man en af de omtalte støvsugere, kan man kontakte Electrolux kundeservice for information om returnering.