Investorer bør i højere grad tænke obligationer ind i porteføljen.

Og det gælder uanset, om man har en lille eller stor appetit på risiko.

Det mener Gustav Bundgaard Smidth, der er obligationschef i Maj Invest.

Meldingen kommer efter, at markedsrenterne har fået fart over feltet de seneste måneder, og torsdag aften var den 10-årige amerikanske statsrente helt oppe omkring 4,988 pct.

Det er det højeste niveau siden finanskrisen, og ifølge Gustav Bundgaard Smidth bør investorer i højere grad kigge mod obligationer, fordi de efter flere år ude i kulden med lave renter nu kan konkurrere mod aktier. 

»Obligationer er et meget stærkt og solidt alternativ til aktier. Hvis man kigger på prissættelsen mellem aktier og obligationsrenter, så er det på niveau med før finanskrisen,« siger Gustav Bundgaard Smidth.

Obligationer nyder godt af de højere renter, fordi man som obligationsejer låner penge ud. Som tak for besværet ved at låne penge ud, får ejerne lidt ekstra igen. Det er her, at de høje renter kommer ind i billedet.

Også i kapitalforvalteren Investering & Tryghed har man bidt mærke i renternes himmelflugt, og her mener direktør Lone Kjærgaard, at privatinvestorer skal til at lære obligationerne bedre at kende.

»Det er et interessant forventet afkast, der lige pludselig er kommet i obligationer. Og derfor er det meget relevant at kigge på som investor. Men man skal også kende risikoen og vide, at man godt kan blive kørt over,« siger hun.

Obligationer findes i flere forskellige typer, og man skelner mellem virksomheds-, stats- og realkreditobligationer alt afhængig af, hvem man som obligationsejer låner sine penge til.

Derudover skelner man mellem korte og lange obligationer, som er obligationens løbetid.

Gustav Bundgaard Smidth mener, at alle typer af obligationer er blevet interessante, fordi renterne er kommet højere op over det hele.

Han peger på, at man i øjeblikket kan få obligationer med »relativt begrænset risiko« til 4-5 pct. i rente. Begiver man sig ud i de mere risikable kroge såsom emerging markets- eller virksomhedsobligationer, så kan renten komme op på 7-9 pct.

»Det vil overraske mange, hvor høje de her rentesatser egentligt er,« mener Gustav Bundgaard Smidth og henviser til, at man på en række obligationer kan få et lige så højt afkast som forventet på aktier. Det vender vi tilbage til.

Lone Kjærgaard betoner, at de fleste private investorer med fordel kan købe sig ind i obligationsfonde, hvor man får en spredning, og hvor der sidder professionelle og udvælger obligationerne.

Det er nemlig ikke risikofrit at lægge sig i obligationer, betoner direktøren:

»Selvom man kan få et dejligt løbende afkast lige i øjeblikket - som er større end inflationen - så er der risiko for, at renterne fortsat hæver sig. Det kan tage noget af glansen af afkastet,« siger Lone Kjærgaard og fortsætter:

»Men der er også den modsatte mulighed: at renterne på et tidspunkt begynder at falde. Og så får man ud over den fine rente, man har fået, også en kursgevinst.«

Man kan nemlig tjene penge på to måder ved obligationer. Værdipapirerne giver en løbende rente, som altså er relativt høj i øjeblikket, men obligationer har også en kurs ligesom aktier. 

Når renterne stiger, så bliver obligationer med en lav rente mindre attraktive, og derfor falder kurserne. Den dynamik kan gøre ondt på investorer, og er også grunden til, at obligationer havde et hårdt år i 2022.

Alligevel er der dog et potentiale i obligationer, mener både Lone Kjærgaard og Gustav Bundgaard Smidth. Sidstnævnte peger på, at obligationer nu kan konkurrere mod aktier på afkast. 

Rent teknisk handler det om, at flere aktiers E/P-værdier ligger under obligationsrenten. E/P-værdien regnes ved, at man sætter et selskabs indtjening i forhold til dets akties pris, og den værdi kan sammenlignes med obligationsrenten, forklarer Gustav Bundgaard Smidth:

»Og nu har man situationer, hvor obligationer giver mere. Det er atypisk, og der skal man tilbage til finanskrisen og til dotcom-boblen for at finde noget lignende.«