Bud Light plejede at være amerikanernes favoritøl.

Men salget er styrtdykket med 25,7 procent i løbet af fire uger fra midt i maj og frem til 17. juni.

Det viser de nyeste salgstal fra analysehuset Nielsen, som banken UBS henviser til i en rapport, ifølge det danske medie Finans.dk.

Og der er en særlig grund til det store fald i salg.

For i samme periode har en bestemt kampagne medførte massiv modstand fra især konservative kredse i USA, har Finans tidligere beskrevet.

De amerikanske forbrugere har endda boykottet øllen. Nederst i artiklen kan du se den omdiskuteret kampagne.

Og nu risikerer de at miste en betydelig del af deres omsætning. Eksempelvis regner storbanken JPMorgans analytikere med, at Anheuser-Busch InBevs, der brygger Bud Light, indtægter i USA vil falde 26 procent i 2023.

»Vi mener, at der er en del af de amerikanske forbrugere, der ikke vil drikke en Bud Light inden for en overskuelig fremtid,« betoner Jared Dinges, som er aktieanalytiker i JPMorgan, i en note til sine klienter.

Bud Light har som tidligere beskrevet været amerikanernes favorit ølmærke i over 20 år. 

Nu er førstepladsen gået til øllen Modelo Especial i juni efter uger med tab.

Modelo Especial er også ejet af Anheuser-Busch InBev, som brygger Bud Light.